93 / 138
Som en Mand, der i alle Forhold vilde have Orden og Plan, tog
Struensee
sig og-
saa af Byens offentlige Ure, som han forlangte skulde gaa ens og korrekt. Tidligere
havde man ikke taget det saa nøje hermed. I et Kongebrev fra 1643 klager
Christian
IV
saaledes over, at han daglig erfarer „alle Sejerværkerne her udi vor Kjøbstad
Kjøbenhavn at gange ganske urigtigen og ingen at følges ad“ ; og de mange For
skrifter, han udstedte om Urværkernes Pasning, viser, hvor vanskelig en Opgave det
var, han her havde paataget sig93).
Struensee
gav som sagt Ordre til, at nu skulde den Ting bringes i Orden, og det blev
Horrebow,
der belemredes med at virkeliggøre Sagen. Han indgav 1771 sit Forslag,
der gik ud paa, at der een eller to Gange om Ugen skulde gives Signal fra Runde-
taarn, naar Klokken var tolv Middag; efter dette Signal skulde saa alle Byens of
fentlige Ure stilles. De paagældende Autoriteter, der ejede Urene, skulde, efter Forsla
get, til Gengæld for hvert Ur betale Observatoriet 10 Rdlr. aarlig. Afgiften blev dog,
da Urejerne enstemmig protesterede, nedsat til Halvdelen94). Den 7. December 1771 fik
Københavns Magistrat Meddelelse om, at Kongen havde approberet Horrebows For
slag, og at den som Følge heraf skulde rykke ud med 4 X 5 Rdlr. paa sine fire Ures
Vegne — det var
Raadhusets, Helliggejstes, Nikolai
og
Vor Frelsers
Kirkes Ure, som
Byen skulde betale for.
Magistraten betalte Pengene fra 1. Januar 1772, og fra den Dag er formentlig Sig
naliseringen begyndt fra Rundetaarn. Men havde der ikke før været Forvirring i Urenes
Gang, saa blev der nu. Nogle forsøgte at stille deres Ure efter Observatoriets Signal
og drejede uafladelig frem og tilbage paa Viserne; thi det viste sig omgaaende, at
der ikke fandtes det Urværk i Byen, som kunde holde Trit med Observatoriets Mid
dagssignal. Andre paastod, at deres Ure gik rigtigt, og at det var Rundetaarns Signal,
der var noget i Vejen med. Kun Byens Urmagere havde tilstrækkelig Indsigt i Sagerne
til at forstaa, hvor Hunden laa begravet: Professor
Horrebow
maatte utvivlsomt bruge
en anden Tidsinddeling end almindelige Mennesker95).
Som Følge heraf indkom der den 17. Februar s. A. en Skrivelse til Magistraten fra
Urmagerlaugets Oldermand
Oluf Lynager
vedrørende Sagen. Magistraten forstod imid
lertid ikke et Muk af dette videnskabelige Dokument (om Forskellen mellem Middel
soltid og sand Soltid, efter hvilken sidste
Horrebow
gav sit Signal), der forøvrigt
heller ikke udmærkede sig ved Klarhed, men refererede kort og godt Indholdet saa
ledes, at „Oldermanden for Urmagerne formener, at det givne Signal fra Rundetaarn
ej sker i rette Tid eller akkurat“95), og sendte saa med den Besked Skrivelsen til Kan
93) B.L., 120—24.
94) H.M., 458.
95) Ibid., 459.
90