95 / 138
Ures Gang; lidt før Middag gør han Tegn til Karlen at holde sig færdig, og, naar saa
Klokken er tolv, banker han paa Ruden, og Flaget hales ned“. Dette Signal, siger
Forfatteren med Rette, kan være godt nok for København Borgere; men i Virkelighe
den fortjener det ikke Navn af et Tidssignal, baade paa Grund af den slette Mekanisme
— med Bankningen paa Ruden og en Line, der let kan blive uklar, („Berlingske Ti
dende4^ Aftenudgave for Onsdag den 16. April 1862 beretter med følgende Ord om
et saadant Tilfælde: .„Paa Grund af, at den Snor, hvormed Flaget paa Rundetaarn ned-
hales, var i Uorden, kunde Middagssignalet fra Taarnet ikke gives i Dag“ ) og fordi
det gives med et Flag, der i Vindstille hænger dødt ned langs Stangen og desuden er
uden Tempoer, saa at man, naar man ikke har set Flaget blive hejst, maa staa saa
længe og vente, at Øjet trættes, og Observationen derved let gaar tabt. Det viste sig da
ogsaa, at Søkortarkivet, Kronometermagerne og andre, som skulde kende den nøjagtige
Tid, gav Rundetaarns Flagsignal en god Dag og i Stedet for sendte deres Ure op
paa Observatoriet for at faa dem stillet.
Christian Horrebow,
der døde den 19. September 1776, beregnede som tidligere
sagt selv Almanakkerne 1739—70, medens hans Søn („Dynastiet“ Horrebow i tredie
Led!)
Peder Christiansen Horrebow,
der studerede Medicin og 1778 døde i Paris,
tog sig af Aargangene 1771—74 og 1776— 77. I den for 1772 er for første Gang ikke
angivet 3. Paaske-, Pinse- og Juledag. Disse Dage blev nemlig afskaffet som Helligdage
tillige med andre hidtil holdte Festdage ved et kgl. Reskript af 26. Oktober 1770. Den
mellemliggende Almanak for 1775 beregnede tidligere nævnte
Ole Bytzow.
Ved
Christian Horrebows
Død forsvandt den Horrebowske Slægt fra Observatoriet.
Den afdødes Broder, 1. Observator
Peder Pedersen Horrebow,
der havde beregnet
Almanakken for 1778 og i Aarene 1758—69 været Vikar for Matematikprofessoren
J.
F. Ramus,
mente ganske vist som Professor designatus (1763) at have bestemt „Exspec-
tance“ paa Broderens Plads98), men en Synsforretning, der blev foretaget i Henhold til
Cancelliskrivelse af 19. Oktober 1776, slog ham fuldstændig ud. Cancelliets Skrivelse
havde følgende Ordlyd:
„Da Cancelliet ved Cabinetsordre af 17de hujus, i Anledning af Professor Astro-
nomiæ Etatsraad Horrebows Død, er paalagt at sørge for at en Videnskab ikke forfal
der, som saa vel hos os har blomstret, og at Cancelliet tillige haver at fordre Regnskab
af Vedkommende, hvorledes Professor P. Horrebow kan, endog i Aviserne, tillægge
sig den nu ledige astronomiske Profession; Saa, ligesom der, efter den Efterretning man
har i Cancelliet, tilfalder Professor Bernth, efter hans Senium at indtræde i det philo-
sophiske Facultet, vidste man og ikke, hvorvidt Professor Horrebow til denne Tid havde
givet saa tilstrækkelige Prøver paa hans Flid, Indsigt og Duelighed i denne Videnskab, at
9S) G.U., 41.
92