94 / 138
celliet, hvorfra den gik videre til Professor
Horrebows
Erklæring.
Horrebows
„allerun
derdanigste Erklæring“, der bærer Datoen 13. April 1772, er et længere videnskabe
ligt Aktstykke, hvori han forsvarer sit efter sand Soltid givne Signal, og forøvrigt med
rene Ord erklærer, at han er ganske ligeglad med, om Folk kan bruge hans Tidssignal el
ler ej. Kancelliet blev saa imponeret af Mandens Lærdom, at de stakkels Urmagere ikke
fik andet Svar end en tilsendt Genpart af det lærde Dokument — med det Raad (fra
Horrebows
Skrivelse og af denne paastaaet udført paa Rundetaarn i Praksis) at sætte
to Minutvisere paa deres Ure!
Lidt Nytte havde dog Professoren gjort med sin lange Skrivelse. Den bevirkede, at
Urmagerne fik klaret deres Begreber om „den sande Tid“, og da de et Par Aar
efter kom igen med et Andragende til Magistraten, kunde de anvende Betegnelserne rig
tigt90). De anholdt nu kort og godt om, at Signalet for Fremtiden maatte blive givet
efter Middelsoltid i Stedet for efter sand Soltid. Denne Gang expederede Magistraten
Sagen videre til Universitetet, og derfra gik den til Erklæring hos
Horrebow,
der i et og
alt henholdt sig til sit Aktstykke af 13. April 1772, dog med den Indrømmelse, at han vil
sørge for „at i Kalenderne, hvor det bekvemmeligst kan ske, bliver indrykket en Tids-
æqvations Tavle, og ligeledes vil han levere en Tavle til Urmagernes Brug, hvorefter i
Adresseavisen maanedtlig kunde indrykkes Forskellen imellem den sande og Middel
tiden for hver Dag“.
Først under Horrebows Efterfølger,
Thomas Bugge,
og efter at de fæle Urmagere
endnu engang havde gjort Kvalm, sejrede den sunde Fornuft, og fra 14. April 1784
blev Tidssignalet givet efter Middelsoltid97).
Omskrevne Tidssignal, der i omtrent 100 Aar, indtil det efter moderne Meto
der første Gang blev givet med „Kuglen paa Nicolai“ den 6. Juli 1868 Kl. 13, be
holdt den Form, som
Horrebow
havde givet det, bestod i, at et Flag hver Onsdag og
Lørdag Kl. 12 Middag blev strøget fra Flagstangen paa Rundetaarns Top. Hvorledes
denne Signalisering foregik i Enkeltheder, kan man læse sig til i en Artikel i „Tids
skrift for Søvæsen“ 1857. Den er uden Signatur, men vistnok forfattet af Orlogskap
tajn
Tuxen:
„Uden for Observatoriet, paa Rundetaarns Plateau, er der oprejst en Flagstang
med en Tridse i Toppen, og oVer denne er der ført en Snor; om Onsdagene og Løver
dagene, naar Klokken er saadan tre Kvarter til tolv, stikker Observatoriets Bud et
dansk Splitflag paa Snoren og hejser det op til Toppen (dette er altsaa ikke noget Tids
signal) ; nu vajer Flaget, og Folk samles paa Gadehjørner, i Vinduer etc. for at se
det falde; imidlertid har Observator begivet sig til Observatoriet, hvor han følger sine
>)
H.M., 462.
) B.L., 243.
91