92 / 138
entlediget Sognepræst),
Rasmus Jansen
(død 1827 som Biskop over Aalborg Stift),
stud. math.
Giørup, Georg Søeborg
(død 1814 som Sognepræst),
Christoffer Femer,
C. Fang
(død 1811 som Grosserer i København),
Magnus Horrebow
og
Rasmus
Lievog.
Et af de astronomiske Problemer der, mellem 1645 og 1764, i særlig Grad be
skæftigede den astronomiske Verden var Spørgsmaalet, om der existerede en Ve-
nusmaane. Den italienske Astronom
Fontana
er den første, der paastaar at have
iagttaget en saadan (den 15. November 1645). Franskmanden
Dominic Cassini,
Eng
lænderen
Short
(den Tids berømteste Optiker),
Andreas Meyer
i Greifswald og
Mon-
taigne
i Limoges hævdede, henholdsvis Aar 1672, 1740, 1759 og 1761, ligeledes at have
observeret den. Herhjemme paastaar
Rødkiær
at have set den første Gang den 28. Juni
1761 i en 17 Fods Kikkert80) og derefter den 30. Juni, 19. Juli87) og 5. August s. A.88).
Paa Gunderslevholm i Sjælland skal den (ifølge „Kjøbenhavns Skilderie“ Nr. 29,
1813, Pag. 452—55) være observeret med et 3 Fods Spejlteleskop den 6. Juni 1761
„ved reen og skyfri Himmel“ af
Friederich Artzt,
Sekretær hos Generalløjtnant
v.
Piessen.
Den 3. og 4. Marts 1764 saa
Rødkiær
atter den hypotetiske Maane i baade en
9/2
og 14 Fods Kikkert89) og anskueliggjorde Observationerne ved Hjælp af 2 Teg
ninger90). Den 9. s. M. saa
Rødkiær
den paany91) og endelig, dog „tvivlsomt“, den
10. og 11. Marts sammen med
C.
og
P. Horrebow”2) .
Baade
Rødkiær
og C.
Horrebow
har herom skrevet nogle Smaaafhandlinger i Videnskabernes Selskabs Skrifter 1765,
Pag. 394—95, 396—99 og 400—03.
Hvad det er, der har narret disse Observatører, kan ikke siges med Sikkerhed saa
længe efter. Man kan dog med høj Grad af Sandsynlighed hævde, at det i nogle Til
fælde er falske Billeder, som meget lyse Objekter til en vis Grad fremkalder i enhver
Kikkert, og som bl. a. kan fremkomme ved, at Fyset fra Øjets Hornhinde reflekteres til
og fra den Øjet nærmeste Okularlinse. I alle de Tilfælde derimod, hvor denne og lig
nende Forklaringer ikke holder Stik, fordi Observatørerne har overbevist sig om, at
saadanne falske Billeder ikke forelaa, er det lykkedes Professor
Stroobant
(død 1936)
at paavise, at en klar Fixstjerne i Observationsøjeblikket har staaet nær ved Planeten,
og at det er denne Stjerne, der er bleven udnævnt til Venusmaane.
86 \
R.O., 1761, 154.
87 \
Ibid., 165
0
g 187.
8 8 \
Ibid., 199.
891
Ibid., 1764, 43 og
90 \
Ibid., 50.
911
Ibid., 56.
921
Ibid., 61 og 63.
R undetaarn
89