101 / 138
Forslag blev oprettet smaa, med de nødvendigste Instrumenter udstyrede Observatorier
i
Norge
(Observator: Sognepræst, senere Provst,
Abraham Pihi;
død 1821),
Island
(Observator:
Lievog
),
Grønland
(Observator:
Ginge
) og
Pr ankebar
(Observator:
En
gelhard).
Om Observationerne i Grønland har
Bugge
skrevet en Afhandling: „Uddrag
af astronomiske og meteorologiske Observationer, foretagne paa Kolonien Godthaab i
Grønland af Missionairen Hr. Andreas Ginge“114).
Paa Rundetaarn arbejdede, ifølge Observationsprotokollerne, i Bugges Embedstid for
uden han selv:
Peder Søeborg, Lievog
(der kom til Observatoriet paa Island),
Georg
Søeborg,
Professor
Ole Warberg
(der 1800—03? var extraordinær Professor i Astronomi),
Matthias Bugge
(der den 19. September 1800 udnævntes til 1. Observator og Kalkulator
ved det med Observatoriet forbundne Længdekontor),
Ambrosius Bugge
(død 1831 som
Krigsassessor og Løjtnant ved Vejkorpset),
Halvor Søeborg
(1794—1808 2. Observator,
og derefter til 1834 Universitetspedel; død 31. Marts 1840),
Andreas Pihi
(„der indkom
paa Observatoriet den 28. April 1808“ som 2. Observator efter Halvor Søeborg) samt
Bugges Svigersøn
Jacob Pihi
(2. Observator som Afløser af Andreas Pihi, der 1811 „flyt
tede fra Observatoriet i Begyndelsen af December“ ).
I Aarene 1798—99 foretog Professor
Bugge
atter en Udenlandsrejse, denne Gang til
Paris, for paa en Kongres at deltage i Drøftelse af Spørgsmaalet om fælles Maal og Vægt.
Forhandlingerne herom trak imidlertid i Langdrag, saa at han maatte rejse hjem før
deres Afslutning.
Da man foretog den sidste store Restaurering af Observatoriet og delvis fornyede In
strumentbestanden, var det i Haab om, at
Bugge
skulde bringe Astronomien i Danmark
paa Højde med, hvad den var paa
Tyge Brahes
og
Rømers
Tid. Dette gik imidlertid ikke
i Opfyldelse, hovedsagelig paa Grund af den stadig herskende Uskik at sprede den an
svarshavendes Kræfter til Felter, der ikke — eller i alt Fald kun løseligt — havde Forbin
delse med Astronomi.
Bugge
blev saaledes Direktør for den kongelige Enkekasse, hvis
Planer han 1774 havde udarbejdet, han udnævntes 4. Februar 1782 til Lektor i Mate
matik ved Søetaten, valgtes 6. Februar 1801 til Sekretær i Videnskabernes Selskab, af
hvilket han allerede blev Medlem 1775, og i ti Aar, fra 1773 til 1783, var han Præsident
for det kongelige Landhusholdningsselskab, samt senere i 16 Aar Medlem af dets Kunst
kommission og dennes Formand i 13 Aar, indtil 1801. Endvidere var han Medlem af
Brolægningskommissionen og Kommissionen for Brandvæsenet og Havnevæsenet i Køben
havn. Tre Gange var han Universitetets Rector, 1789—90, 1801—02 og 1810—-11. Aar
1806 var han Eforus paa Elers Kollegium. Et lille Træk af
Bugges
Optræden fra den
Tid er bevaret. Alumnerne skulde have et lille Gilde paa Auditoriet, fortæller en af Stu
denterne, der laa paa Elers Kollegium i de Dage, da
Bugge
var Eforus, og hos ham skulde
m4) V.S.S., 1788, 176—80.
98