82 / 138
Som man ser af foranstaaende Paategning af 11. April blev samtidig
Rømers
Instru
menter i Kannikestræde flyttet op paa Taarnet, medens de, der beroede i Tusculanum,
foreløbig blev hvor de var. Hvornaar Flytningen herfra fandt Sted, ved vi intet om.
Vi har nu set, hvad der var af Instrumenter paa Taarnet; i hvilken Forfatning disse
(ialt Fald Aaret efter) befandt sig, faar vi et lille Indblik i gennem en Skrivelse til
Consistorium fra Professor Rasch. I „Acta Consistorii“ læses nemlig følgende: „D.
17. Junii 1713 blev læst Prof. Rasch’s Memorial, hvori han androg, hvorledes
Observa
torium astronomicum
paa runde Taarn var ilde Medhandlet, saasom Lugerne vare ud
stødte, Ephemerides af Vandfald forfulnede og anden saadan Skade, som maatte
være sket af onde Mennesker, der vare indladte af Klokkeren paa Taarnet. Hvor
for Klokkeren Søren Matthiesen blev opkaldt paa Consistorio og forelagt, at, saafremt
han indlod Folk paa Taarnet uden nogle af hans Folk var med dem for at see til, at
ingen Skade eller Ustyr der sker paa Taarnet, skulde han ej alene blive tilfunden at
betale Universitetet hvad Skade der skete paa Observatoriet og Instrumenterne, men
endog miste Nøglen til Taarnet“57).
Nøglen til selve Observatoriet havde Søren allerede tidligere maattet af med, idet
der i „Inventarium over Klokker Huset ved Trinitatis Kirke“ (Ny Kgl. S. 386) dateret
den 5. November 1705 staar: „Hvad Instrumenter ved Taarnet angaar som min Sal.
Fader haft Tilsyn med, har jeg intet havt med at gjøre her siden den 20. Sept. 1690.
Justitsraad Rømer tog dem selv i Antwort og anammede Nøglen fra mig“.
P
e d e r
N
i e l s e n
H
o r r e b o w
.
Rasch,
hvis Forfatterskab indskrænkede sig til Udgivel
sen af en Lærebog i Navigation (Den Møenske Styrmands-Bog, efter hvis Anled
ning Ungdommen i Styrmands-Kunsten der paa Stæden skal oplæres. Samt nogle Be
tænkninger om Ebbe og Flood), døde allerede Aar 1714, 49 Aar gammel, hvorefter
Peder Nielsen Horrebow,
som han selv fortæller i Fortalen til „Danske Skatkamer, be-
staaende udi Grunden til Geometrien og Navigationen“, henvendte sig direkte til
Frederik IV
for at faa det ledige Professorat. Sagen var nemlig, at der gennem hele det
syttende Aarhundrede herskede en ondartet Nepotisme ved Universitetet. I hele dette
Tidsrum barrikaderede de
Bartholiner og
de
Wormer
fuldstændig dette. Selv om disse
Slægter har talt mange store og fremragende Mænd i deres Midte, saa har deres Kor
ruption til Gengæld sikkert skaffet Universitetet mangen en tarvelig Professor58).
Den stakkels
Horrebow
var imidlertid hverken ved Fødsel eller Giftermaal knyt
tet til fornævnte Familier, hvorfor han ikke saa anden Udvej til at opnaa det Professo
57) R.N., III2, 261.
58) N.N., II, 252.
79