86 / 138
ham for hans Omhyggelighed, og
procurator templi
især samt hele Consistorium lo
vede dertil al mulig Assistence. Hvorpaa Horrebow declarerede, at han da for det
første vilde bestille et Par
Horologiæ
til dette Brug“09). Samme Aar, 17. Maj, an
meldte
Horrebow,
at han havde ladet handle med en Mester i Paris om en Kvadrant
til Brug paa det runde Taarn, og at den skulde koste 1700 franske Livres. Købet
blev approberet paa det Vilkaar, at han indgav en „Memorial“ til Kongen om at
faa den toldfrit indført70).
Først i Eftersommeren 1741 kom Observatoriet igen i Virksomhed, efter at
Horre
bow
den 29. August ved sine to Sønner
Christian
(der blev hans Efterfølger) og
Andreas
(som fire Aar senere, 25 Aar gammel, gik under med et Skib) havde opstillet
den istandsatte Ækvatoreal tilligemed et Middagshjul71).
Nedbøjet af Alder og Næringssorger — han havde ialt 20 Børn, af hvilke de 13
naaede den voxne Alder — synes
Horrebow
nu ikke mere at have taget sig synderligt af
Observationsvirksomheden paa Taarnet, men nærmest levet i Mindet om Fortiden'“).
Forretningerne overlod han sine Sønner og skabte derved en anden Art af Nepotisme
end de
Bartholiners
og
Wormers
tidligere omtalte, nemlig det første af de mærkelige
astronomiske „Dynastier“, der med mere eller mindre Held har søgt at danne sig
ved vort Observatorium73). Allerede 1753 fik
Christian Pedersen Horrebow
hele Le
delsen af Observatoriet i sin Haand; da han ved Faderens Død 1764 blev Direktør, fik
han sin Broder
Peder
ansat som første Observator, og i de senere Aar, da
Christian
Horrebow
ikke helt magtede sit Embede, overtog
Peder
Ledelsen. Det næste „Dynasti“
dannedes af Familien
Bugge,
idet to af
Thomas Bugges
Sønner i hans sidste Aar var
ansat ved Observatoriet. Dette „Dynasti“ var imidlertid ikke saa levedygtigt som
Horrebowernes.
Foruden de pligtmæssige Forelæsninger i Astronomi holdt
P. N. Horrebow
ogsaa
Universitetsforelæsninger i Fysik, i hvilken Videnskab han fulgte
Cartesius’
Grundsæt
ninger. Aar 1725 disputerede han desuden for den medicinske Doktorgrad — vistnok
væsentlig for derved at opnaa visse Stipendier, thi med sin store Familie trængte han
jo til alle de Skillinger, han kunde skrabe sammen.
Foruden 3 Studenterdisputatser fra Regensen, hvoraf dog den sidste (Aar 1706) er
fra Aaret efter, at han blev cand. theol., har
P. N. Horrebow
udgivet 19 selvstæn
dige Skrifter og offentliggjort to Afhandlinger i Videnskabernes Selskabs Skrifter samt
69) R.N., III2, 282.
70) R.N., III2, 283.
71) G.U., 37.
72) G.U., 37.
73) N.N., II, 253.
83