83 / 138
rat, til hvis Bestridelse han senere viste sig saa fortrinlig egnet, end den direkte Hen
vendelse til Kongen, hvem han samtidig overrrakte Manuskriptet til en Lærebog i
Geometri, der var forfattet paa dansk, og som senere, 1745, blev trykt som første Del af
„Danske Skatkamer“. Efter at Kongen havde sikret sig Underretning om Værdien af
Lærebogen, der søgte at emancipere sig fra Euklid, ansattes
Horrebow
som Professor i
Astronomi paa den Betingelse, „at han skulde lade sig af det ganske Universitet
examinere, om han til Professio Mathematum var dygtig“59). Denne Examen lader dog
siden til at være bleven forandret til en offentlig Disputats
„in Auditorio inferiori“,
hvorefter han under 22. Oktober 1714 fik sin endelige Beskikkelse som
Designatus Philoso-
phiæ & Mathematum Professor.
Horrebow, der med stor Iver gik op i sin Videnskab, fandt ved sin Tiltræden Taarnet
i en maadelig Forfatning og androg om forskellige Reparationer og Forandringer, hvilke
ogsaa blev ham bevilgede. Ligesom sin Forgænger klagede han over Søren Klokker.
Herom staar der i
„Acta Consistorii“ :
„5. September 1716 fremkom Prof. Horrebow
og for Consistorio mundtlig foredrog adskillige Enormiteter, som Søren Matthiesen øvede
ved det runde Taarn, især misbrugte
Specula astronómica,
hvor han oplod Folk, som for
styrrede
Observationes astronómicas
især i disse Tider, da
Æqvinoctium
skal observeres.
Consistorium forlangde disse
Gravamina
skriftligen til nærmere Resolution og Anord
ning; imidlertid skal Sekretarius tilmelde Søren Matthiesen i Consistorii Navn, at han,
især i disse Tider, da
observatio æqvinoctii
skeer, entholder sig fra at oplade Folk paa
Taarnet“00).
Det næste Skridt,
Horrebow
foretog overfor Klokkeren, var under 9. September s. A.
udenom Consistorium at sende sin Velynder Kong
Frederik IV
„en Suppliqve“, hvorom
der under 17. Oktober staar i
„Acta Consistorii“ :
„blev læst Prof. Horrebows Suppliqve
til Kongen af Dato 9/9 1716, sendt fra Cancelliet til Consistorii Erklæring, angaaende,
at det runde Taarn maatte alene henvendes til
usum astronomicum, og
at de Penge, som
maatte gives af Folk der forlange at oplukkes paa Taarnet
[Claus:
„Ach kiære Troles!
vexle mig en to Skilling for to eneste Skillinger.“
Troels:
„Hvad vil du med de eneste
Skillinger?“
Claus:
„Jeg vil give een for at komme op paa det runde Taarn.“
Holberg:
„Barselstuen“ Actus I, Scen. 2.) maatte henlægges til tvende
Studiosis Mathematum,
som kunde altid være der ved Taarnet for at opvarte Observationerne. Rector
[Hans
Steenbuch
) lovede, herom at ville tale med Prof. Horrebow“61).
Som man ser, forsøgte
Horrebow
at slaa to Fluer med eet Smæk ved først og frem
50) J.B., II, 140.
60) R.N., III2, 261—62.
61) R.N., III2, 262.
80