mest at ramme den stridbare Klokker paa Pengepungen og dernæst for de indvundne
Skillinger at skaffe sig betalt Hjælp paa Observatoriet.
Afslutningen paa Sagen blev dog ikke helt efter
Horrebows
Ønske, eftersom den
kgl. Resolution af 5. Februar 1717 havde følgende Ordlyd: „Vi giver eder (Rector
og Professorer) herved allernaadigst tilkiende, at vi efter eders allerunderdanigst given
erklæring om Peder Horreboe,
professor philosophiæ et mathematum
ved Universitetet
her i vores etc Kiøbenhavn, hans allerunderdanigst giorte ansøgning, anlanger at tvende
studiosi, som hand til astronomiens tieneste kunde have fornøden, maatte lønne sig af
de skillinger, som de kunde faa for at lucke got folk op paa det runde astronomiske taarn,
hvilke nu af klockeren til Trinitatis kirke Søren Matthiesen oppebæres, allernaadigst have
bevilget, at bemeldte Søren Matthiæsen maa, saalænge hand lever, nyde dette
benefi
cium,
men efter hans afgang ville vi allernaadigst, at det forbemelte professor Horre
boe tillegges for dermed tvende
studiosos,
som astronomi studerer, at belønne“'*2). I
Realiteten havde
Søren Matthiesen
altsaa sejret. Den Trøst, som
Horrebow
havde faaet
stukket ud, nemlig at vente paa Klokkerens dødelige Afgang, viste sig foreløbig at være
temmelig betydningsløs, eftersom
Søren Matthiesen
var meget sejglivet, thi han døde
først 23 Aar senere, 87 Aar gammel. Efter i 5 Aar forgæves at have ventet paa Søren
Matthiesens Død, prøvede
Horrebow
paa anden Vis at faa lidt extra Penge til sit
kære Observatorium, idet han den 27. Juni 1722 — ganske vist forgæves — optog en
Debat med sine Kolleger i Consistorium om
„Legatum Fuirenianum“
(givet til
„experi-
menta mathematica“
og paa ca. 25 Rixdr. aarlig og hvoraf
Ole Rømer
en Gang imel
lem var kommet og faaet udbetalt større eller mindre Summer, f. Ex. i 1695 139 Rdlr.
til det runde Taarn, at bruges til Instrumenter og Observationer, og i 1701 hele Behold
ningen 106 Rdlr. 4 Mk. 2 Ski. til „observationes mathematicas“ ), som han vilde have
for sine
experimenta mathematica,
men som Consistorium vilde anvende til Udgivelse af
„T riduum
“33) .
Hovedparten af sine Observationer anstillede
Horrebow
imellem 1716 og 1720 med
Rømers
Instrumenter og efter hans Metoder. Alle disse Observationer gik jo, som før sagt,
tilligemed de ældre, paa Taarnet opbevarede, Observationsprotokoller og alle Instru
menter, tabt ved den store Brand, der 1728 hærgede Staden.
Ilden udbrød den 20. Oktober Kl. 7 Aften og syntes i Begyndelsen ikke farlig,
men da Vinden pludselig vendte sig næste Dag, antændtes det mindre Taarn paa
Trinitatis Kirke, og strax efter fandt Ilden Næring i Biblioteket og Kirketaget. Ophol
det paa Taarnet blev nu farligt for
Horrebow,
der var tyet derhen, da hans eget Hus
var brændt. I største Hast kastede han Sengeklæder m. m., der forøvrigt øjeblikkelig
62) O.N., VIII, 407.
63) R.N., III2, 262.
R undetaarn
81




