85 / 138
blev stjaalet, ned fra Taarnet og reddede med Møje sig selv, belæsset med et svært
Skrin, der indeholdt nogle af
Rømers
og hans egne Optegnelser. Observatoriet, der
var af Bindingsværk, brændte fuldstændigt ved Sextiden om Aftenen den 21. Okto
ber04) ; Ilden trængte ned i Taarnet og ødelagde næsten alt, hvad der fandtes der, der
iblandt
Ryge Brahes
store og uerstattelige Stjerneglobus. Af denne blev der senere
fundet „Meridianen og Aksen af Jern samt nogle tynde Messingplader, ikke en Gang
disse i hel Stand“65).
Et særligt Bibliotek — udover de allernødvendigste Tabeller og lignende — ejede
Observatoriet den Gang vistnok ikke, men klarede sig ved at laane fra Universitetsbib
lioteket paa Kirkeloftet, hvilket fremgaar af, at det 1695 blev indskærpet, at „Ingen, hvo
det være kunde, maatte bekomme Bøger ned fra Biblioteket, undtagen de mathe-
matiske Bøger, som efter Theodor Fuirens Fundats maa bruges paa det runde Taarn
til mathematiske Observationer“66).
Saa hurtigt, det lod sig gøre, gik man i Gang med Observatoriets Istandsættelse, og
under 6. November 1730 forespurgte
Horrebow
Consistorium, om han til Observatoriet
maatte anvende højst 300 Rdl., for hvilket Beløb han mente at kunne reparere Ækva-
torealen (der altsaa formentlig ikke var fuldstændig ødelagt ved Branden), opføre en
ny Observatoriebygning i Fighed med Rømers „Tusculanum“, købe Ure og Kikker
ter samt et „Perpendiculum correspondentium“, saa „at Observatoriet skulde komme
fuldstændig istand, undtagen Qvadranten, som ikke for disse Penge kan skaffes“67).
Pengene blev bevilget.
Horrebow,
hvis egen og store Families Kaar var højst kummer
lige efter Branden, ved hvilken han havde mistet alt, hvad han ejede, fik strax nogen
Hjælp af sin Velynder Overceremonimester
Lerche,
som forærede ham nogle Bøger og
desuden gav ham Adgang til sit Bibliotek. Ogsaa den franske Gesandt Grev
de Pielo
viste sin Velvilje overfor
Horrebow,
som han tilbød en Understøttelse (et Tilbud,
der dog blev afslaaet) til at udgive sine Værker for68).
Efter at
Søren Matthiesen
var død Aar 1740, meldte
Horrebow
sig hos Consisto
rium med den førnævnte kgl. Resolution af 5. Februar 1717, idet han under 11.
Januar 1741 bragte i Erindring, „at som ved Søren Matthiesens forrige Klokkers Død
Taarnet ved Trinitatis Kirke nu var kommet til
usus astronomicos
igen, og at han da
vilde vigilere for, at
observatorium astronomicum
sammesteds kunde komme istand og
Brug igjen, saa begjærte han Assistence dertil af Kirkens Midler. Consistorium takkede
64) G.U., 36.
65) P.H., 18; N.A.T., XVI, 120.
66> N.U., 118.
67) R.N., IIP , 282.
68) G.U., 36.
82