132 / 299
Endvidere - og det er igen et tilfælde, hvor jeg kan føre linien tilbage til dette
med fortiden gennem nutiden til fremtiden - selv om han har haft denne store
interesse for Selskabets historie og naturligt har følt sig knyttet til det sted, hvor
han selv blev optaget som Broder i 1932 nemlig Den Gamle Skydebane på Ve
sterbro, så indså han, at det var en umulig tanke, at man i vor tid skulle kunne
fortsætte med at vandre rundt på Vesterbro i kjole og hvidt og skyde til papegø
jen. Det var ham, der fandt den ejendom, vi nu er i, Sølyst, og han gennemførte
- på trods af modstand fra mange ældre Brødre, hvis modstand man godt for
står, fordi de holdt så meget af det gamle hjem - at man købte Sølyst her og
solgte vort gamle domicil, som jo er blevet Bymuseum, hvilket er lykkeligt,
fordi det betyder, at bygningen vil blive bevaret til eftertiden. Herude kan vi vel
nok blive mange, mange år endnu.
Se nu er det 5. gang vor sølvgiver giver sølvpræmier, og det er altså 5. gang vi
skal hylde ham. Han har været formand for Selskabet i 1938-1939 og en gang til
i 1964-1965. Vi har været glade for ham, vi er stadig glade for ham, vi ønsker, at
han må opleve mange gode år endnu som Broder til glæde for ham selv og til
gavn for vort Selskab.
Må jeg bede alle om at rejse sig og hylde ham ved at besvare et leve vor ædle
sølvgiver med et trefoldigt hurra.
Han længe leve.
Mogens Miillertz,
sølvgiver:
Høje formand, kære gæster og mine Brødre.
Jeg vil indrømme, at jeg et øjeblik helst vil have lov at komme mig ovenpå søn
nens tale, men man må jo følge reglerne, og enfin - jeg vil begynde. Det var for
mig en oplevelse at få repeteret alt det, som man har gået og tænkt på og drømt
om igennem de mange år. Jeg skal indrømme, at det har været en morsom tid for
mig.
Allerede som ung fodboldspiller blev jeg ganske gode venner med de to unge
brødre Bohr, begge to meget ivrige, begge to meget dygtige til fodbold, når de
kunne beholde strømperne på - de havde en dårlig vane ikke at have strømpe
bånd på - men allerede der kunne jeg få lejlighed til at sidde stille og roligt mest
med Niels Bohr og drøfte det, som man i virkeligheden ikke kan forstå, og som
man meget gerne vil have en stor og klog ånd til at forklare.
På det tidspunkt der, var det jo Einstein, der var trumf Es, og man talte om
hans teorier. Det var en periode, hvor hele videnskaben jorden over ventede på
en solformørkelse nede i Sydafrika, fordi denne solformørkelse i virkeligheden
kunne bevise Einsteins teori. Solstrålen, som han jo ser på som en mærkelig op
hængt guirlande, der går gennem himmelrummet, den skulle på det tidspunkt
passere, idet Mercur passerede igennem solformørkelsen, og de kloge hjerner
129