136 / 299
Og så har vi sunget, vi har sunget i alle de huse, vi har været i, vi har sunget i
det første hus inde i Kompagnistræde, det første hus, som vi byggede i 1440, vi
har de nøjagtige data og vi har målene igennem de skydeprotokoller, som Ram
sing har udgivet, og som den gode Borgerrepræsentation endnu skylder os nogle
bind af. I 1440 sang man på den måde, at man gik trindans samtidig med at man
sang. Det må have været vidunderligt at se. Hvis De vil se et tilsvarende hus, så
gå ind og se Helligåndshuset, der nu er restaureret, den sal, der er i Helligånds
huset, har nøjagtigt den samme størrelse som salen i vort gildeshus, som des
værre, fordi vi ikke passede det - gjorde det i ordentlig stand - brændte i 1728.
Så er der jo Vesterbro og så her. De tre steder, det er de steder, hvor vi hele tiden
har sunget og sunget og sunget.
Jeg må nu slutte med at takke formanden for de venlige ord til mig og for den
linie han lagde i dem, en linie som jeg håber, at jeg har fortsat i min tale. Vi har
ikke konfereret talerne sammen. Men der var nogle enkelte ting i den, som jeg
manglede, tilgiv mig, der var så umådelig meget, men der var nogle enkelte ting
netop indenfor dette Selskab. Jeg er stolt over og lykkelig for, at jeg kan sige, at
det var mig, der i sin tid i min første formandstid ansatte vor sekretær Kaptajn
Kiær-Andersen. Vi ved allesammen hvad uroen er i et ur, og Kaptajn Kiær-An
dersen har igennem de mange år, der nu er gået, været en fortrinlig uro i det store
urværk, som er Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Bro
derskab. Jeg skylder dette selskab en skål og jeg beder Dem allesammen rejse
Dem op, idet jeg hermed udbringer et trefoldigt leve for Det Kongelige Kjøben
havnske Skydeselskab og Danske Broderskab. Det længe leve.
133