134 / 554
Private, humane Foranstaltninger, knyttede til Kommunesko lerne .
e s p i s n i n g .
I Marts Maaned 1881 henvendte Grosserer
Gamél
sig til Skoledirektøren og bad ham modtage og anvende til
Indkøb af Spisebilletter en Sum paa 2000 Kroner. Billetterne
blev fordelt mellem de mest trængende Børn, der med disse
Billetter kunde henvende sig paa et Spisehus i Nærheden af
Skolen og der faa varm Middagsmad. Dette gav Stødet til,
at „Foreningen til Friskolebørns Bespisning" dannedes med
det Formaal gennem Indsamling af Pengebidrag hos private
Folk at skaffe Midler til Veje til at kunne give trængende
Skolebørn varm Mad 3 Gange om Ugen i de 3 Vintermaaneder: Januar, Februar og
Marts. Tanken vandt god Tilslutning, og Kommunen støttede Sagen ved at tillade, at
Maden lavedes i Skolerne af Skolebetjenten, og at Kommunens Brændsel benyttedes
dertil. Skoledirektøren har bestandig været Formand i denne Forening, Skoleinspek
tørerne ved Friskolerne og Viceinspektricerne ved disse har ordnet Bespisningen ved den
enkelte Skole og Klasselærerne og Klasselærerinderne har udpeget de Børn, der efter deres
Skøn trængtemest tilMad. Skolebetjenten er blevet lønnet af den private Forening for
sinUlejlighed, ligesomForeningen selv har maattet anskaffe det
fornødne Materiel. I de
ældre Skoler var det ofte vanskeligt at skaffe Rum baade til Bespisningen og til Tillavningen,
men man hjalp sig, som man kunde bedst, og kun ved et Par Skoler viste det sig umuligt
at faa Maden lavet paa Skolen, hvorfor man ved disse stadigt har maattet give Børnene
Billetter til et nærliggende Spisehus. I de nyere Skoler har man ved Opførelsen af Skolen
taget Hensyn til denne Institution ved i Kælderetagen at indrette dels et Bespisningsrum,
dels et Køkken med store Kogekar og Stegeovne. Ogsaa ved direkte Tilskud har Kom
munen støttet denne Bespisning, saaledes er der for 1907 —08 bevilget 10 000 Kroner.
Mellem Trediedelen og Halvdelen af Børnene i Friskolen nyder godt af Bespisningen.
Selv om Maden paa ovennævnte Maade kan fremstilles meget billigt pr. Portion, er det
dog store Summer, det drejer sig om at skaffe til Veje gennem frivillige Bidrag. Regn
skabet 1906 —07 viser en Udgift paa Kr. 39427. 38. Imidlertid gaar det denne Forening
som andre lignende, naar de bliver gamle og de første for Sagen begejstrede Medlemmer
dør bort, bliver det vanskeligt at faa andre i deres Sted; der
er i Mellemtiden groet saa mange nye Foreninger med humane
Formaal op, som alle henvender sig til den private Godgøren
hed, ofte med stærke Midler. Det har ogsaa vist sig her som
andet Steds, at jo mere Kommunen støtter en saadan Sag, des
mere svækkes Villigheden hos private til at yde Bidrag; man
vænner sig lidt efter lidt til at se paa det som en Sag, det
offentlige helt bør overtage, og det bliver vel ogsaa Løsningen
paa de pekuniære Vanskeligheder, der næppe vil blive mindre
i de kommende Aar. En enkelt Mand bør dog nævnes som
den, hvis Interesse for Foreningen forblev usvækket gennem
Aarene lige til hans Død 1906, Foreningens mangeaarige Kas
serer, Etatsraad
Moresco.
- 124 -