Previous Page  130 / 554 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 130 / 554 Next Page
Page Background

Kirkeskolernes Kapital stadigt og 1890 besluttede Kuratelet paa Forslag af Skoledirektør

Bache at oprette en 8-klasset Borgerskole for Drenge med billige Skolepenge ( 3 - 6 Kroner)

og med en Undervisning, der uden at føre Eleverne til nogen af de bestaaende Eksaminer

dog førte dem videre end Almueskolen. Kommunen støttede denne Virksomhed ved et

aarligt Tilskud i 10 Aar; da disse var omme, viste det sig, at Skolen ikke kunde bestaa

med det Tilskud, den hidtil havde faaet fra Kommunen, uden at tære altfor stærkt paa

Kirkeskolernes Kapital.

Under disse Omstændigheder besluttede Kommunen at løsrive

Skolen fra dens Forbindelse med Kirkeskolerne og selv overtage den. Det var et saare

vigtigt Skridt, idet Kommunen herved i endnu højere Grad end ved sit tidligere aarlige

Tilskud støttede en Undervisning, der førte ud over Almueskolens Maal, en Opgave, som

Kommunen hidindtil havde afvist som sig uvedkommende. Konsekvenserne fulgte hurtigt

efter, idet Kommunen efter Overtagelsen ikke nøjedes med at opretholde den bestaaende

Borgerskole, der ikke førte til nogen Eksamen, men selv oprettede en 4-klasset Betalings­

skole for flinke Elever fra Kommuneskolerne, som den førte frem til almindelig Forbere­

delseseksamen.

I øvrigt udviklede Skolevæsenet sig jævnt indenfor de 1876 givne Rammer. Børne­

antallet steg stadigt og den ene ny Skolebygning rejste sig efter den anden. 1891 ned­

lægges Ekstraskolen, idet man nu gennem Særklasserne og Internatet sørgede for de Børn,

for hvem Ekstraskolen var bestemt.

Undervisningsplanen blev gennemset af Skoledirektøren og et i 1891 nedsat Ud­

valg paa 5 Skoleinspektører. Timetallet blev sat op i Friskolerne og med ganske enkelte

ikke meget væsentlige Afvigelser kom samme Plan til at gælde for begge Arter af Skoler.

Udvalget havde tillige den Opgave at udtale sig angaaende de Krav om Indførelse af nye

Fag i Kommuneskolerne, som var reist fra forskellige Sider, nemlig Gymnastik, Tegning

og Husgerning i Pigeskolen samt Sløjd i Drengeskolen. Udvalget foreslog Indførelse af

Gymnastik som obligatorisk Fag i de ældre Pigeklasser, af Tegning, hvis det var muligt

at skaffe Plads dertil, af Sløjd som frivilligt Fag udenfor den egentlige Skoletid, hvorimod

det angaaende Husgerning udtalte: „Undervisning i Husholdning og Madlavning bør for­

mentlig ikke for Tiden optages paa Kommuneskolernes Arbejdsplan." Indførelsen af Gym­

nastik, Tegning og Sløjd gennemførtes for 1895 som foreslaaet, der indrettedes Sløjdlokaler

og ansattes sløjduddannede Lærere ved 2 af Skolerne og indførtes Tegning i Pigeafgangs­

klasserne, medens Gymnastik efterhaanden indførtes i de 4 ældre Pigeklasser (4—1 Klasserne).

Tanken om Undervisning i Husgerning fandt kraftig Støtte hos et Mindretal i Skoledirek­

tionen og Magistraten samt hos Borgerrepræsentationen, der desuden foreslog „Oprettelse

af Aftenklasser for Ungdommen over den skolepligtige Alder". Denne Tanke toges atter

op 1897, idet Borgerrepræsentationen enstemmigt vedtager: „Forsamlingen opfordrer Magi­

straten til at lade udarbejde Forslag til Oprettelse af Aftenklasser for Ungdommen over

den skolepligtige Alder ved indtil 6 af Kommunens Skoler". Magistraten sendte Sagen til

Skoledirektionen med Anmodning om, at denne vilde ytre sig om Sagen og eventuelt

„fremsætte Forslag til den Maade, hvorpaa Direktionen maatte formene, at den rettest vil

væie at ordne". Skoledirektionen henviste Sagen til Erklæring af Skoledirektøren for de

piivate Skoler,

Sophus Bauditz

(Niels Bache var død 1896), der foruden at afgive en Er­

klæring om Sagen udarbejdede en foreløbig Plan for „de kommunale Fortsættelseskursus'1.

Som Hovedpunkter i Planen anføres: Der skulde oprettes dels Kursus i de almindelige

- 120 -