130 / 554
Kirkeskolernes Kapital stadigt og 1890 besluttede Kuratelet paa Forslag af Skoledirektør
Bache at oprette en 8-klasset Borgerskole for Drenge med billige Skolepenge ( 3 - 6 Kroner)
og med en Undervisning, der uden at føre Eleverne til nogen af de bestaaende Eksaminer
dog førte dem videre end Almueskolen. Kommunen støttede denne Virksomhed ved et
aarligt Tilskud i 10 Aar; da disse var omme, viste det sig, at Skolen ikke kunde bestaa
med det Tilskud, den hidtil havde faaet fra Kommunen, uden at tære altfor stærkt paa
Kirkeskolernes Kapital.
Under disse Omstændigheder besluttede Kommunen at løsrive
Skolen fra dens Forbindelse med Kirkeskolerne og selv overtage den. Det var et saare
vigtigt Skridt, idet Kommunen herved i endnu højere Grad end ved sit tidligere aarlige
Tilskud støttede en Undervisning, der førte ud over Almueskolens Maal, en Opgave, som
Kommunen hidindtil havde afvist som sig uvedkommende. Konsekvenserne fulgte hurtigt
efter, idet Kommunen efter Overtagelsen ikke nøjedes med at opretholde den bestaaende
Borgerskole, der ikke førte til nogen Eksamen, men selv oprettede en 4-klasset Betalings
skole for flinke Elever fra Kommuneskolerne, som den førte frem til almindelig Forbere
delseseksamen.
I øvrigt udviklede Skolevæsenet sig jævnt indenfor de 1876 givne Rammer. Børne
antallet steg stadigt og den ene ny Skolebygning rejste sig efter den anden. 1891 ned
lægges Ekstraskolen, idet man nu gennem Særklasserne og Internatet sørgede for de Børn,
for hvem Ekstraskolen var bestemt.
Undervisningsplanen blev gennemset af Skoledirektøren og et i 1891 nedsat Ud
valg paa 5 Skoleinspektører. Timetallet blev sat op i Friskolerne og med ganske enkelte
ikke meget væsentlige Afvigelser kom samme Plan til at gælde for begge Arter af Skoler.
Udvalget havde tillige den Opgave at udtale sig angaaende de Krav om Indførelse af nye
Fag i Kommuneskolerne, som var reist fra forskellige Sider, nemlig Gymnastik, Tegning
og Husgerning i Pigeskolen samt Sløjd i Drengeskolen. Udvalget foreslog Indførelse af
Gymnastik som obligatorisk Fag i de ældre Pigeklasser, af Tegning, hvis det var muligt
at skaffe Plads dertil, af Sløjd som frivilligt Fag udenfor den egentlige Skoletid, hvorimod
det angaaende Husgerning udtalte: „Undervisning i Husholdning og Madlavning bør for
mentlig ikke for Tiden optages paa Kommuneskolernes Arbejdsplan." Indførelsen af Gym
nastik, Tegning og Sløjd gennemførtes for 1895 som foreslaaet, der indrettedes Sløjdlokaler
og ansattes sløjduddannede Lærere ved 2 af Skolerne og indførtes Tegning i Pigeafgangs
klasserne, medens Gymnastik efterhaanden indførtes i de 4 ældre Pigeklasser (4—1 Klasserne).
Tanken om Undervisning i Husgerning fandt kraftig Støtte hos et Mindretal i Skoledirek
tionen og Magistraten samt hos Borgerrepræsentationen, der desuden foreslog „Oprettelse
af Aftenklasser for Ungdommen over den skolepligtige Alder". Denne Tanke toges atter
op 1897, idet Borgerrepræsentationen enstemmigt vedtager: „Forsamlingen opfordrer Magi
straten til at lade udarbejde Forslag til Oprettelse af Aftenklasser for Ungdommen over
den skolepligtige Alder ved indtil 6 af Kommunens Skoler". Magistraten sendte Sagen til
Skoledirektionen med Anmodning om, at denne vilde ytre sig om Sagen og eventuelt
„fremsætte Forslag til den Maade, hvorpaa Direktionen maatte formene, at den rettest vil
væie at ordne". Skoledirektionen henviste Sagen til Erklæring af Skoledirektøren for de
piivate Skoler,
Sophus Bauditz
(Niels Bache var død 1896), der foruden at afgive en Er
klæring om Sagen udarbejdede en foreløbig Plan for „de kommunale Fortsættelseskursus'1.
Som Hovedpunkter i Planen anføres: Der skulde oprettes dels Kursus i de almindelige
- 120 -