126 / 554
Skole, Th. Rhode, som 1857 skriver: „Hvor beklagelige end disse Forhold (Forsømmel
serne) endnu ere, navnlig fordi det maa udøve et tungt Tryk paa den nidkære Lærers
Gerning, at Børnene saa hensynsløst unddrages Skolen, hvorved de ikke blot selv sløves
for Skolens Undervisning og sættes tilbage, men ogsaa maa virke hemmende paa dennes
livlige Fremgang over det hele, saa er der dog midt i den bedrøvelige Opgørelse af den
maanedlige Forsømmelsesliste det trøstelige, at det kun er ganske undtagelsesvis, at For
sømmelser begaas imod Forældrenes Vidende og Vilje, og at Børnene i det hele gerne
selv søge Skolen og befinde sig vel der, som der da ogsaa fra Skolens Side gøres alt,
for at dette ogsaa kan være Tilfældet. Disse Forsømmelser give Anledning til stadige
Collisioner mellem Skolen og Forældrene paa Grund af de hinanden saa modsatte An
skuelser, der her maakomme til gensidig Brydning, og
lige saa urigtigt det vilde være,
om Skolen i denneKamp viste Slaphed, lige saa uklogt mod sig selv og det Formaal,
den bør have for Øje, vilde den formentlig handle ved en rigo
ristisk Strenghed og Stivhed, hvorved Forældre og Børn snarere
maatte føle sig fjernede og bortstødte fra Skolen end knyttede
til den. Der kræves derfor i Behandlingen af disse Forhold en
Takt, der endog ved en bøjelig Gaaen-ind paa Forældrenes For
hold, ved Mildhed og Eftergivenhed — dog utrættelig med Sko
lens Formaal for Ø je — gør sit Synspunkt af Sagen kraftigt
gældende, og som ved Benyttelsen af alle de moralske Indvirk
ninger, hvorover der kan disponeres, forfølger sit Maal om end
kun Skridt for Skridt."
Den 2. December 1859 blev Skoledirektør Borgen Minister,
og Overlærer ved Metropolitanskolen,
Jens Andreas Christian
j.
A . C . H
o l b e c h
.
Holbech,
blev Skoledirektør til 1885. I disse 25 Aar vokser Børne
antallet i Kommuneskolerne ganske enormt, ikke alene paa Grund
af Befolkningens Tilvækst, men ogsaa fordi de militære Skoler, Fattigskolerne og en Mængde
Privatskoler hæves og Børnene fra disse gaar over
i
Kommuneskolerne, vi ser derfor ogsaa
den ene store Skolebygning rejse sig efter den anden, stadigt bedre og bedre
in d r e tte d e ,
takket være Kommunalbestyrelsens Redebonhed til at udstyre Byens Skoler efter Tidens
Fordringer.
I Aaret 1859 oprettes Lærerindeeksamen, og 1861 ansættes den første eksaminerede
Lærerinde (de tidligere ansatte vare alene Haandgerningslærerinder), idet Skoledirektionen
overfor Skolekommissionernes Betænkeligheder fremhæver Lærerindernes Fortrin til Under
visningen i Pigeklasserne og Forberedelsesklasserne. Allerede 1859 var der oprettet Over-
lærerindeembeder, hvis Indehavere skulde assistere Inspektørerne med Tilsynet i Pigeklas
serne. 1892 udarbejdes fælles Læseplaner for Betalingsskolerne og for Friskolerne, medens
man tidligere indenfor hver enkelt Skole havde arbejdet efter sin Plan, en stor Ulempe for
Børnene ved de hyppige Flytninger fra Skole til Skole. 1870 kommer der ny Lønnings
bestemmelser for Lærerne.
Efter langvarige Forhandlinger med de enkelte Kirkeskolers Kurateler lykkedes det
1864 at gennemføre den nuværende Ordning, idet man samlede de enkelte Skolers Kapi
t a le r
og oprettede „De forenede Kirkeskoler" som en Belønningsskole med udvidet Under
visning foi flinke Børn, der overflyttedes fra Kommuneskolerne ved 11 Aars
A ld e r e n .
- 116 -