124 / 554
- 114 -
Denne Stenersen Gads Afhandling vakte stærkt Røre. Kancelliet vaagner. Der
nedsættes en Kommission, som udarbejder et Forslag. Uagtet saavel Borgerrepræsentationen
som Stænderforsamlingen fraraader at fremme Sagen af Hensyn til en forestaaende Om
ordning af hele Landets Skolevæsen, udsender dog Regeringen 20. Marts 1844 en Anord
ning angaaende Borger- og Almueskolevæsenet i København. Ved Gennemførelsen af
denne Anordning antog Skolevæsenet den Form, som vi nu kender; her skal anføres nogle
af Hovedpunkterne i Anordningen:
1. Der skal ansættes en administrerende Direktør.
2. Kirkeskolerne skal meddele en udvidet Undervisning og til denne optage
flinke Børn fra de andre Skoler.
3. Som Regel skal Forældrene betale Skolepenge. For de Børn, hvis Forældre
erklære ikke at kunne betale, skal der oprettes særlige Friskoler.
4. I samtlige Skoler skal der være indbyrdes Undervisningsklasser med 3 1/* Timers
daglig Undervisning og derover, dels:
Halvdagsklasser med 4Timers \
Aftenklasser med
3 —
> dagligUndervisning.
Heldagsklasser med 6 —
•
Heldagsklasserne skulde dog kunoprettes paa de Steder, hvor et tilstrækkeligt
Antal Forældre ønsker det og vil betale en forhøjet Skoleløn. Heldagsklasserne blev aldrig
oprettede, lige saa lidt som en senere Plan om Oprettelsen af 2 Borgerskoler blev gen
nemført, i Stedet for traadte „De forenede Kirkeskoler", som senere skal omtales. I Aften
klasserne var Fagene: Læsning, Religion, Skrivning, Regning, Retskrivning, Skriftlæsning
og lidt Geografi, navnlig Fædrelandets; i Dagklasserne kom dertil Fædrelandshistorie og
Naturkundskab og i Heldagsklasserne skulde der tillige været undervist i dansk Grammatik,
geometrisk Tegning og Tysk. Alle Klasser skulde have Sang, Pigerne Haandarbejde og
Drengene i Dagklasserne Gymnastik, dog udenfor den egentlige Skoletid.
5. Børnetallet sættes til 100 i Indbyrdes Undervisningsklasserne, til 36 i de
andre Klasser.
6. Skolekommissionerne faar Myndighed til at idømme Mulkter for Forsømmelser.
7. Der kræves Skolelærereksamen, teologisk Embedseksamen eller Filosoficum for
at faa Ansættelse som Lærer.
Baade i Anordningen og i dens Gennemførelse genfinder vi de Tanker, som
Stenersen Gad havde fremført.
Et Hovedpunkt i disse Anordninger var, at der skulde ansættes en Mand, hvis
eneste Embedsgerning det blev at føre dem ud i Livet, ellers kunde det nemt være gaaet
med disse, som med de tidligere, der — skønt i og for sig fortræffelige — dog bragte
saa grumme ringe Resultat; og heldigt var det, at man til administrerende Direktør
fandt
en Mand, der passede til Stillingen. Vilhelm August Borgen var den Gang en Mand paa
43 Aar, han havde de sidste 12 Aar været Bestyrer af det v. Westenske Institut. I bio
grafisk Leksikon siger Joachim Larsen om ham, at han var en grundig og aandfuld Lærer
og som Skolebestyrer ualmindelig klar over Undervisningens Maal og Midler. Denne
Mand blev altsaa nu administrerende Direktør, og vi ser ham straks tage fat paa at føre
Anordningen ud i Livet og supplere den ad administrativ Vej.
For at kunne forstaa Betydningen af de Forandringer, der vil blive omtalt i det