127 / 554
- 117 -
1871 bestemmes det, at Fattigskolerne skal hæves og Børnene anbringes i de almindelige
Friskoler.
En Sag, som Skoledirektør Holbech med Iver søgte at gennemføre, var Nedsættelsen
af Børnetallet i Forberedelsesklasserne. Vel var det allerede 1856 bestemt at nedsætte
Børnetallet fra 100 til 60, af Mangel paa Lokaler blev det dog ikke gennemført i Borgens
Tid. Fra 1860 —70 faar Flolbech Tallet sat ned til 64,4, men fra den Tid tager det Fart,
saa at Gennemsnittet 1875 er 33.6, altsaa som de andre Klassers, og den sidste Rest af den
„indbyrdes Undervisning" er forsvundet.
Et Udvalg af Borgerrepræsentationen, som 1872 var nedsat i Anledning af et For
slag om forskellige mindre Forandringer i Undervisningsplanen samt om Nedsættelse af
Børneantallet i Forberedelsesklasserne, og som tillige havde faaet det Hverv, „at tage under
Overvejelse, hvorvidt der var Anledning til at søge en Udvikling og Forbedring af det
kommunale Skolevæsen bevirket og paa hvilken Maade dette da helst maatte ske", hen
stiller, at der nedsættes en Kommission, som skulde udarbejde Forslag til en Forbedring
af Skolevæsenet. Kommissionen blev sammensat af Repræsentanter for Skoledirektionen,
Magistraten og Borgerrepræsentationen, suppleret med Skolemænd udenfor disse Kredse,
blandt andre 2 Skoleinspektører og 2 Lærere.
Overfor 2 Spørgsmaal af stor Betydning stod Kommissionen delt i et Flertal og
et Mindretal. Det første Spørgsmaal var, hvorvidt Kommissionen skulde opretholde de 2
Arter Skoler, Betalings- og Friskoler, som var indført 1844, eller om ikke alle Kommunens
Skoler burde være Friskoler. Man gik i 1844 ud fra, at Forældrene som Regel skulde betale
Skolepenge og kun i Undtagelsestilfælde benytte Friskolen, og i de første Aar havde Be
talingsskolerne ogsaa de fleste Børn, men nu var Forholdet omvendt. Kommissionens
Mindretal hævdede nu med Henvisning til Udviklingen dels her hjemme, dels i Udlandet,
at samtlige Skoler burde være Friskoler. Forskellen i Undervisningsplanen for de 2 Arter
af Skoler var saa ringe, at denne ikke kunde begrunde Betalingen, der ved at være saa
ringe, at den kun dækkede en lille Del af Udgifterne ved Skolen, ogsaa derved viste sig
irrationel. Mindretallet fremhævede endvidere de mange saavel for Skolen som for Bør
nene uheldige Omflytninger, de 2 Arter af Skoler bevirkede, naar Børnene vistes ud af
Betalingsskolen paa Grund af Restance med Skolepenge, eller naar Skoletiden (Formiddags
eller Eftermiddagsholdet) kom i Kollision med Muligheden for en god Erhvervsplads, i saa
Tilfælde betænkte Forældrene sig nemlig ikke paa at lade Børnene skifte Skole, dersom
Skoletiden derved kunde komme til at passe med Pladsen. I det hele havde Mindretallet
ikke Indtryk af, at Forældrene tillagde Forskellen mellem Skolerne stor Betydning. Kom
missionens Flertal hævdede i Modsætning hertil, at Betalingen, selv om den var lille, i
Betalingsskolerne samlede Børnene fra de Hjem, der interesserede sig for Skolen, at Under
visningen dels af den Grund, dels fordi der i Betalingsskolerne kunde kræves noget
Hjemmearbejde, her kunde blive intensivere; vilde man ophæve Betalingsskolerne, maatte
man sætte Maalet for alle Skolerne til Friskolens nuværende og derved berøve en Mængde
Børn, som havde nogenledes gunstige Undervisningsbetingelser, selv om de var fra Hjem,
der ikke kunde udrede Skolepengene i de gode private Skoler, den gode Undervisning,
de nu fik i Betalingsskolerne. Ulemperne ved den megen Omflytning fra Skole til Skole
mente Flertallet nok at kunde finde Midler imod, og endelig hævdede Flertallet, at man
buide støtte den Følelse hos Forældrene, at de ikke vilde modtage som Gave, hvad de
DANMARKS H O VED STAD .
X V I