122 / 554
- 112 -
stilling havde nøje Kendskab til de virkelige Forhold. Ved at gennemgaa Hovedpunkterne
i denne Afhandling faar man et ganske godt Billede af Skolevæsenets daværende Tilstand.
Efter at have fremført, hvad der kunde tale til Undskyldning for, at Bestemmelserne fra
1814 ikke var gennemført, citerer han en Forestilling af det kongelige danske Kancelli af
1816, i hvilken deropstilles som nødvendige Betingelser for et velorganiseret Skolevæsen:
,,1. at Lærerne erduelige
til deres Embede; 2. at Lærerne have en til deres Stilling pas
sende Lønning; 3. at Skoledistrikterne ere hensigtsmæssigere inddelte, og at der haves det
tilstrækkeligeAntal Skoler; 4. at der sørges for stadig Skolegang; 5. at der i Skolerne ikke
læres mere ellermindre,end hvad
der er passende for de Skolebesøgende med Hensyn
til deresborgerligeStilling; og endelig 6.
at der er behørigt Opsyn med Skolevæsenet,
saa atman kanhavefornøden Sikkerhed for, at
de givne Love bliver overholdte," og
undersøger saa, hvorvidt disse Betingelser opfyldes i København.
Angaaende det første Punkt, Lærernes Duelighed, anker
han over at „Lærerstanden erholder endnu stedse sine Medlem
mer fast fra alle andre Stænder uden Forberedelse og Dannelse
til Undervisningsfaget; en kummerlig Existence ved at undervise
er jævnlig den sidste Tilflugt for de forskelligste Mennesker,
hvis tidligere Livsplan er forstyrret. At undervise Børn, at fore-
staa en Skole, dertil tiltror næsten enhver sig Indsigt og Duelig
hed, somikke hører til den laveste Arbejdsklasse." Vel er der
forordnet en Prøve saavel for Bestyrere som Lærere, men denne
kræves i Regelen kun af dem, der vil oprette en Skole, og
Kravene der stilles, er meget smaa. For at hjælpe paa disse
Forhold foreslaar Stenersen Gad, at der indføres en strengere
Prøve, som alle, der vil undervise i københavnske Skoler, skal
underkaste sig; at alle prøves af samme Eksamenskommission,
samt at der oprettes en Mønsterskole, i hvilken Eksaminanderne kan forberedes til at af
lægge en praktisk Prøve.
Angaaende Lærernes Ansættelse og Lønning skriver Stenersen Gad: „Dem med
deles ingen Bestalling eller Collats; det gøres til Betingelse ved deres Antagelse, at de
kunne opsiges med en Maaneds Opsigelse, og de have altsaa ikke engang saa megen lov
bestemt Betryggelse for deres Virksomhed og Udkomme som den, der er hjemlet ethvert
Tyende, hvis Opsigelse dog skal ske et Fjerdingaar forud."
Lønningen er saadan, at
Læreren kun ved 10 Timers dagligt Arbejde kan have en nogenlunde anstændig Indtægt,
medens Reglementetpaabyder: „et til Arbejdets Vigtighed passende Udkomme" for 6
Timers daglig Undervisning. „Det vil saaledes være indlysende, at en Skolelærers Stilling
i København er saare lidet indbydende. Skildringen bliver imidlertid endnu mørkere,
naar vi tage Hensyn til den Fremtid, der venter den gamle Skolelærer, som har udtømt
sin Kraft i Skolevæsenets besværlige Tjeneste." Ved den sidste Udtalelse sigter S. G. til
de elendige Pensionsforhold, idet Lærerne ikke engang fik
1/B
af Gagen i Pension, medens
den for Embedsmænd udgjorde 2/3. Det har ikke blot til Følge et ynkværdigt Liv for den
gamle, men ogsaa at Skolelærerne nødes til at holde fast ved deres Virkekreds, efter at de
have overlevet sig selv, til stor Skade for Undervisningen. For at spare 50 Rbd. om
Aaiet komme maaske 40 Børn til at nyde en maadelig Undervisning.
S
te n e r se n
G
a d
.