117 / 554
- 107 -
oprette en Skole, maa vi have i Erindring, at der ikke saaledes som nu derved forstaas at
opføre en Bygning til flere hundrede tusinde Kroner, begynde med over 1000 Børn og
en Snes Lærere: Nej, her lejes et Lokale, som kan rumme ca. 60 Børn, helst saaledes be
liggende, at det staar i Lorbindelse med en Lejlighed, der saa overlades som Lribolig til
Læreren, der foruden med denne Lribolig lønnes med 3 Mark Kvartalet for hvert Barn.
Udgiften til de 5 Skoler beløber sig til 3000 Rbd. om Aaret, heraf anvendes 1000 Rbd.
til Klæder og Præmier, og 500 Rbd. til Inspektøren. Skolerne var Heldagsskoler, i hvilke
der om Lormiddagen gaves Undervisning i de elementære Skolefag, om Eftermiddagen i
Haandgerning. Skolernes Øjemed angives saaledes: „At oplære fattige og forladte Børn i
den sande Guds Kundskab, borgerlige Dyder, Skrivning og Regning saavel som og til
Arbejdsvirksomhed." Undervisningen var bestemt for alle uformuende Lorældres Børn,
ikke alene for Almisselemmernes.
Da der oprettes Arbejdsanstalter i de forskellige
Sogne, henflyttes disse Skoler til Arbejdshusene og bliver rene
Fattigskoler.
Tidens Interesse for Skolen gav sig ikke alene Udslag
i Oprettelsen af de her nævnte Skoler, men førte til, at der
1789 nedsattes en „Kommission for de danske Skolers bedre
Indretning", denne Kommission, som iøvrigt skulde undersøge
hele Landets Skolevæsen, afæsker saavel Magistraten som Sjæl
lands Biskop Erklæringer angaaende Skolevæsenets Tilstand og
gennem disse Indberetninger faar vi et Billede af det køben
havnske Skolevæsens Tilstand paa den Tid. I Biskop Balles Ind
beretning fremhæves stærkt Trangen til flere Skoler, idet mange
skolepligtige Børn gaar om uden Undervisning. Kommissionen
paaviser Trangen til en særlig Uddannelse for Lærere og 1791
J. F. S
t r u e n s e e
.
oprettes Statsseminariet paa Blaagaard. Vi ser ogsaa Resultatet
af Kommissionens Arbejde i den Plan for Skolevæsenet for fattige Børn, der 1799 udarbejdes
som et Afsnit af en stor Plan for Lattigvæsenets hele Ordning. Det er interessant at gøre
sig nærmere bekendt med denne Skoleplan og mindes, at den er over 100 Aar gammel.
Der bestemmes blandt andet, at alle Børn skal have Undervisning og der skal skaffes
de fornødne Lokaler. Undervisningen skal være delt mellem Videnskab, Haandarbejde og
nyttige Legemsøvelser. Ved Videnskab skal ikke forstaas det, som henhører til blot Lær
dom eller blot spekulativ Kundskab, men det som for den menige Almue er fornødent,
fatteligt og brugbart, saasom Læsning, Skrivning, Regning, Religion og Moral, almindelig
Kundskab om Naturen og dens Indretninger og Virkninger, om borgerlige Indretninger
og Pligter, om de vigtigste Sundhedsregler, om Lædrelandets og andre Landes Lorfatning
og Beliggenhed. Desuden skal der undervises i Sang og Haandarbejde af den Art, som
passer for Børn og kan være dem nyttigt i Livet.
Man lægger Mærke til den Orden, i hvilken Lagene nævnes: Læsning, Skrivning
og Regning er her stillet i Spidsen. Endvidere ser man, at her kræves Undervisning i
Naturfagene, Sundhedslære, Samfundslære, alt sammen meget moderne Krav, som vi saa
ledes allerede træffer 1799. Ogsaa Lortsættelsesundervisning finder vi Spor af i denne
Plan, idet der bestemmes, at den konfirmerede Ungdom om Søndagen kan samles i
Skolerne til Loredrag om Religion, Moral, de borgerlige Loves Grundregler og over saa-