114 / 554
- 104 -
spinde Uld, væve og andre nyttige Kunster og Arbejder at gøre, hvilke, naar de saadant
lært have, komme ud at tjene hos godt Folk. I lige Maade forholdes med Pigebørnene;
de lære at læse, sy, kniple, spinde, knytte Strømper, Nattrøjer og andet, som det Kvinde-
kjøn kan sig ærligen føde med. Alle disse unge Børn holdes vel der inde og faa deres
gode Ophold og Spise; de bliver renligen og vel klædte og have deres egen Badstue.
Og have alle Forstandere, som ere 12 udi Kjøbenhavn, fornemme og fine Borgere, flittig
og god Inspektion og Tilsyn med alt det, som der udi alle Maader fornødent være kan.
Foruden de, som ellers disse Børn tjene, da er dem og der beskikket en Prædikant, i lige
Maade en Badskær, som dem skal kurere, og en Skolemester, som dem lærer at læse og
skrive, saa'intet kan siges i nogen Maade hos dennem forsømmes."
Disse her skildrede
gode Forhold for Børnene holdt sig dog ikke i Længden, senere optoges nemlig ogsaa i
Børnehuset „løse Drengebørn", som drev om paa Gaden og tiggede, og da det derefter
blev et Forbedringshus for vanartede Børn og Læredrenge, samt til en Tvangsarbejdsanstalt
for Tiggere og Løsgængere, havde Anstalten jo aldeles skiftet Karakter og var nærmest
bleven en Fordærvelsesanstalt for dens oprindelige Klientel, de hjemløse Børn. Kristian
den IV oprettede en Skole for de Børn, der besørgede Sangen i Holmens Kirke, ligesom
han sørgede for en Skole i det ny anlagte Nyboder, endvidere fik den tyske Menighed
1641 Tilladelse til at lade bygge og indrette en tysk Læse-, Skrive- og Regneskole, knyttet
til Petri Kirke. Det var dog sikkert et rent forsvindende Antal Børn, der her i Køben
havn nød regelmæssig Skoleundervisning i Tiden før 1700, men ved den Tid ser vi -
som et Udslag af den pietistiske Bevægelse — en Række Skoler opstaa, stærkt knyttede til
Kirkerne, og væsentligt opretholdt ved private Gaver og Indsamling i Kirkebøsserne, idet
deres Forhold dog ordnes ved kongelig Fundats og Magistratens Anordning. Dette at
sørge for alle Børns elementære Undervisning betragtes først 100 Aar senere som en Sam
fundspligt, endnu betragtes det, at sørge for de fattige Børns gratis Undervisning, som en
Barmhjertighedsgerning, der som saadan maa paahvile Menigheden; foruden Undervisning
fik Børnene derfor i disse Skoler i stor Udstrækning Mad og Klæder. Det er interessant
at lægge Mærke til, at Skolevæsenet her i København har været Genstand for den samme
Udvikling som saa mange andre Institutioner. Bevægelsen rejses ved privat Initiativ, støttes
efter nogen Tids Forløb af det offentlige for saa helt at overtages af dette. Samme Ud
vikling har Fattigvæsenet haft; ligeledes Omsorgen for forsømte Børn, der dog endnu
støttes stærkt ad privat Vej. Bespisningen af trængende Børn er endnu en privat Sag, men
med stærk Støtte af det offentlige, medens saadanne humane Foranstaltninger som træn
gende Børns Beklædning og hele Asylvirksomheden endnu opretholdes alene ved private
Midler. Samfundet føler det dog mere og mere som en Pligt at støtte og hjælpe sine
Medlemmer, saa Fremtiden vil sandsynligvis opfatte flere af de her nævnte Virksomheder
som rene Samfundsopgaver.
Den første af de som en Frugt af den pietistiske Bevægelse oprettede Skoler er
Helliggeistes danske Skole, oprettet 1702, Nicolaj Kirkes Skole oprettes 1706, Vor Frues
1707, og inden 1714, da Bevægelsen stanser, er der oprettet saadanne Skoler i alle
Byens
Sogne. Medens de 2 først oprettede Skoler var bestemt til at yde gratis Undervisning til
fattige Børn fra hele Byen, er de senere oprettede rene Sogneskoler. Undervisningen om
fattede: Børnelærdom, Regne- og Skrivekunsten. Pigerne fik tillige Undervisning i Syning
og Spind. Af Bøger brugtes: Bibelen, Ny Testamente, Davids Salmer, Salmebogen, Kate