116 / 554
- 106 -
„Oplysningstidens“ store Interesse for Skolen og Tro paa dens Betydning fører
her i København til Oprettelsen af en hel Række Skoler, nogle bestemt for Almuen, andre
for de mere velhavende Samfundsklasser. Den sidstnævnte Slags Skoler vil blive omtalt
andet Steds; her skal kun omtales de Skoler, der oprettedes for de uformuende Forældres Børn.
1761 oprettede Magistratens Medlemmer paa egen Bekostning en Skole for Børnene
udenfor Portene, den fik sin egen Bygning ved Blegdammen og kaldtes Magistratens Bleg
damsskole. Indtil 1788 opretholdtes den alene ved Bidrag fra Magistratens Medlemmer,
senere fik den et aarligt Tilskud fra Nicolaj Kirke. 1812 omdannes den til en Betalings-
Borgerskole; dennedlægges 1871 og Renterne af dens opsparede Midler anvendes til Fri
pladser iprivate Borger- og Realskoler. Paa dens Grund er nu opføat Filialskolebygnin
gen til Ryesgades Skole. Paa Trappegangen i denne Bygning er anbragt den Inskription,
som fandtes i den gamle Bygning og som fortæller om Skolens Oprindelse:
„Ved Stadens Magistrats Forsorg for de Børn, der op
holder sig uden for Staden men dog tilhøre Staden, er denne
Læse-, Skrive- og Regne-Skole opbygt og indrettet. Anno 1761.“
Borgerrepræsentanterne vilde ikke staa tilbage for Magi
straten og 1773 oprettes „de 32 Mænds Skole“. Hver Borger
repræsentant gav 10 Rbd., senere 20 Rbd. om Aaret og havde
Ret til at sætte en Dreng i Skolen. Denne Skole nedlægges
1841 og Renterne af dens Kapital anvendes til Fripladser i Efter
slægtsselskabets Realskole.
Ikke mindre interessante end disse 2 Skoler er de 5 „Fri
skoler for fattige Børn", som aabnedes 1. Maj 1771. Midlerne
til disse Skoler havde den vel kendte Agent Holch, „de fattiges
Tolk“, skaffet til Veje i en aldeles forbavsende Fart. 25. Marts
1771 fandtes i Adressavisen en Artikel med Overskrift: „Plan til
Friskoler for hjælpeløse Børn til Undervisning i Børnelærdom og Haandarbejde, hvor Flittig
hed belønnes med Spisningssedler og Sygdom afhjælpes med fri Lægemidler." Enhver,
der ydede 56 Skilling maanedlig,.fik Titel af „Skolepatriot“ og Ret til at indsætte et Barn.
Hver Søndag uddeltes Spisebilletter. Antallet for hver rettede sig efter Fliden i den for
løbne Uge. Der skulde undervises 7 Timer om Sommeren (8 —12; 2 —5) 6 om Vinteren
(9—12; 1—4) og Skolerne var, som det fremgaar af Planen, tillige Arbejdsskoler.
Af Holcks Skoler eksisterer endnu de 2, begge Pigeskoler, nemlig Dronningens
gades Pigeskole (ikke at forveksle med Kommuneskolen i samme Gade) og den konge
lige Belønningsskole. Til den første blev der nemlig straks ydet saa store Midler, at den
har kunnet klare sig siden; den sidste blev straks støttet af Kongehuset, og holdes nu af
Civillisten nærmest som Skole for de kongelige Betjentes Børn. De 3 andre af Holcks
Skoler forsvandt efterhaanden og Børnene gik over i de senere oprettede offentlige Skoler.
Saavidt var man naaet ad privat Vej (Kirkeskolerne, Magistratens, de 32 Mænds og
Holcks Skoler). Nu træder det offentlige til, idet Struensee gør det til Pligt for det offent
lige at antage sig alle hjælpeløse Børns Opdragelse og Forsørgelse fra deres 6te til deres
14de Aar. For at gennemføre dette oprettes der 1772 5 Friskoler, og Inspektøren ved
Holcks Skoler, Kapellan ved Vartov, Bendix Krøll, udnævnes til Inspektør ogsaa for disse
offentlige Skoler, der indrettes ganske som Holcks, Naar der paa den Tid tales om at
A
g e n t
H
o l c k
.