112 / 554
KØBENHAVNS SKOLEVÆSEN.
ffentlige
Almueskoler i den Forstand som vi nu tager det,
at det offentlige opretter saa mange Skoler, som er nødvendige
for at alle Børn, der melder sig dertil, kan faa fri Undervis
ning, bliver først gennemført her i København efter 1844, og
først paa Struensees Tid tages Skolevæsenet op som en Sam
fundssag; før den Tid holdtes det væsentligt oppe ved private
Bestræbelser, dog allerede fra gammel Tid støttet af det offentlige.
Det er ganske overordentligt lidt vi ved om Skolefor
holdene i København i Middelalderen*) og i det hele før Frederik
den IV's Tid. Den eneste Skole, vi kender fra den katholske Tid, er Frue Latinskole, der
var knyttet til Kapitlet og som Hovedformaal havde Uddannelse af Præster. Det er sand
synligt, at der i København ligesom i de tyske Byer i Middelalderen har eksisteret „Skrive-
og Regneskoler", oprettede af Byen; selv om disse kun meddelte den mere elementære
Undervisning, har dedog ikke været søgt af Almuens Børn, de har vel nærmest tilstræbt
at meddele den for Handelsfolk aldeles uundværlige Færdighed i Skrivning og Regning.
Reformatorerne med Luther i Spidsen har jo ogsaa Skolen og dens Udvikling
paa deres Program. Det er dog navnlig den lærde Skole, der tænkes paa, en Skole for
hele Folket er der endnu ikke Tale om; hvad det menige Folk skulde oplyses om, var jo
væsentligt Luthers Lære. Der skulde indpræntes det, at denne, pur og ren, alene var salig
gørende, og der skulde indskærpes det Afsky for alt katolsk eller sekterisk Væsen, men
dette besørgedes ved mundtlig Undervisning i Kirkerne, hvor Ungdommen var pligtig at
møde og faa foresagt Luthers lille Katekismus, som man saa ved idelig Gentagen fik lært
udenad (Degnelæsning). Vi maa jo ogsaa huske paa, at Bogtrykkerkunsten endnu er saa
) K ild ern e til B e lysn in g af K ø b e n h a v n s S k o levæ se n s æ ld re H isto rie e r ret m a g re .
H v a d der findes
er m ed stor G ru n d ig h e d o g D y g tig h e d b ea rb ejd et af S k o le d ire k tø r p aa F re d e rik sb e rg , Jo ak im Larsen, i hans
B o g : B id ra g til K jø b e n h av n s o ffe n tlig e S k olevæ se n s H isto rie (S c h u b o th e 188 1).
F ra den n e B o g er i det v æ sen tlige S toffet til den fø lg e n d e k o rte F rem stilin g a f Skolevæ senets Ud-
vi
m ghei i H oved stad en hentet, o g til den h en viser je g L æ sere, som k u n d e ø n sk e fy ld ig e re O plysn in ger.
Forf. Anm.