113 / 554
- 103 -
ny, der foreligger endnu saa grumme lidt trykt Litteratur, saa at Nødvendigheden af at
kunne læse ikke var saa særlig paatrængende. Skrivning og Regning var derimod Færdig
heder, der allerede da var Brug for i det praktiske Liv; først lidt efter lidt, efterhaanden
som der kommer til at foreligge en trykt Litteratur, faar det Betydning ogsaa at kunne
læse trykte Bøger. Dr. Niels Bang siger i sin Bog: Opdragelsens og Skolens Historie:
„Dog vakte utvivlsomt det stærke aandelige Røre paa Reformationstiden en Trang hos
mange af Almuen til at lære at læse; folkelige Prædikanter søgte at drage Almuen med
ind i de religiøse Bevægelser, Stridsskrifter udkom paa Modersmaalet, og Bibelen blev
oversat. Utvivlsomt kunde mange Bønder læse herhjemme i det 16de Aarhundrede, og
ved Hjemmeundervisning gik denne Færdighed i Arv til Børnene; flere Steder synes og
saa Bondefamilier at have slaaet sig sammen om at oprette Skoler, men det var Und
tagelser. Fra Regeringens Side gøres der intet i det 16. og 17. Aarhundrede eller kun
svage Tilløb; i Kristian den V's danske Lov er man ikke naaet videre end til at indskærpe
og udvide Degnelæsningen."
Kirkeordinansen af 1539 siger vel: „Skriverskoler, som man dem holder for Drenge
og Piger og andre de, der ikke duer til at læse Latin, maa Øvrigheden forsørge", men
dette maa dog ikke forstaas som et Paabud om at oprette Skoler med fri Undervisning
for alle. Noget sikkert om, hvorledes denne Bestemmelse gennemføres i København, fore
ligger der ikke, men der omtales dog i den følgende Tid en Del Skolemestere. Saaledes
hører vi 1599, at en Mand, Peder Pedersen Trellund, der havde haft en Skriveskole i
Ribe og skaffet denne Skole saa stort Ry, at Biskoppen og andre Standspersoner satte
deres Børn i Skole hos ham, blev ansat som Skolemester i København og lønnedes af
Kongen med
i/2
Læst Rug og
72
Læst Byg aarlig, da han „haver lovet og sig paataget at
ville holde en Skriverskole her udi vor Købstad Kjøbenhavn og Ungdommen til at skrive
og regne informere og optugte." Her er endnu ikke Tale om Undervisning i Læsning, i
et Kaldsbrev af 1639 for Villum Pedersen Trellund, en Søn af ovennævnte, stilles der der
imod bestemte Fordringer i den Retning, idet det hedder, at han kaldes til: „her udi
Staden en Skole at anrette og holde og derudi Ungdommen i danske og tyske Maal at
læse
og skrive, saa vel som udi Regnekunsten instituere og undervise, og til større Ung
dommens Forfremmelse foruden sig selv en bekvem Person til Medhjælp eller Hører selv
forskaffe og underholde og sig i alle Maader hermed saadan Flid og Vindskibelighed an
vende, som han for Gud og alle gode Folk kan forsvare." Der opførtes en Skolebygning
og han fik af Byen 50 Rigsdaler, fri Bolig og Fritagelse for borgerlig Tynge samt Ret til
at tage Skolepenge af de Forældre, som satte Børn i hans Skole.
Vi hører ogsaa Tale om andre Skolemestere, men grumme mange Børn var det
næppe, der søgte disse Skoler, ligesom de, selv om de støttedes af det offentlige, idet der
betaltes Skolepenge i dem, ikke var bestemt for fattige Folks Børn. Kun for de fuld
stændigt hjemløse Børns Undervisning sørgede det offentlige.
Københavns Kommune
havde et „Børnehus", der 1654 beskrives saaledes af I. L. Wolf*): „Her er og at love og
berømme det Børnehus, som af Bispen med Borgmester og Raad udi Kjøbenhavn til fattige
fader- og moderløse Børn saa vel som og Hittebørn stiftet og funderet er, hvorudi saa-
danne indtages og der først tilholdes ved en Skolemester at læse udi Bøger, at læse og
skrive, og naar de det lært have, saa sættes de dem under Hænderne, som dem lære at
*) E n com io n R e g n i D a n . S. 373.