Previous Page  119 / 554 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 119 / 554 Next Page
Page Background

- 109 -

Samtidigt med denne kommer der Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet af 29. Juli

1814 og et Reglement for Borger- og Almueskolevæsenet i København ligeledes af 29. Juli

1814. Ligesom Skoleloven er dette Reglement ganske fortræffeligt og vidner om et stort

Syn paa Skolen og dens Betydning hos de Mænd, der har udarbejdet Reglementet, men

det havde et Par Skavanker, der blev skæbnesvangre for det. Dels stilede det for højt og

dels skulde det først gennemføres, eftersom der kunde blive Raad dertil. En Mangel var

det ogsaa, at den øverste Ledelse, selv af Detailler, blev henlagt til en Direktion, sammen­

sat af Mænd, for hvem Stillingen i Skoledirektionen var en ret ubetydelig Ting i Sammen­

ligning med deres øvrige Embedsgerning. Man kan derfor ikke undre sig over, at der i

den pengeknappe Tid kom saa grumme lidt ud af Reglementet for Københavns Vedkom­

mende, langt mindre end af Loven for Landets Vedkommende. Nogle Hovedpunkter af

Reglementet vil vise, hvad man tilsigtede: Skolerne skulde være 3-klassede. Alle Børn

skulde inden deres Konfirmation have gennemgaaet de 2 første Hovedklasser. Maalet for

Undervisningen i disse 2 Klasser var:

Læsning

med en ren naturlig Tone og Opfattelse

af det læste. Gennem Læsebogen skulde meddeles almennyttige Kundskaber om Naturen,

Mennesket og det borgerlige Selskab.

Retskrivningen

skulde være taalelig og Barnet

skulde selv kunne udtrykke sine Tanker.

Regning

skulde fornemmelig drives som Hoved­

regning i de 4 Species med Anvendelse paa det daglige Livs Forhold. Der skulde med­

deles lidt om Fædrelandets Historie og Geografi. Undervisningen i Religion skulde gives

efter Børnenes Fatteevne i Overensstemmelse med de befalede Lærebøger og dermed for­

bindes udvalgte bibelske Historier og udsøgte Salmer. Der skulde undervises i Skrift­

læsning, Sang og Gymnastik.

Planen for 3die Klasse, som vist dog aldrig blev oprettet, omfattede: Brevskrivning,

Brøkregning, Bogføring, Sundhedslære, Sjælelære, Naturlære, Geometri, Astronomi, udvidet

Historie- og Geografiundervisning, Samfundslære, Tysk, Sang og Gymnastik. — For Piger­

nes Vedkommende var Fordringerne noget mindre i Videnskaberne, idet de fik Undervis­

ning i Haandarbejde. Samarbejdet mellem Skolerne indskærpes, saa at Børnene kan rykke

op fra Klasse til Klasse, selv om en Skole ikke har alle Klasser. Der skal oprettes Hel­

dagsskoler, Halvdagsskoler og Aftenskoler. Der skal udarbejdes Timetabeller, holdes Dag­

bøger og afholdes Eksamen. Skolerne skal være Friskoler, dog bør de Forældre, der har

Raad dertil, betale for deres Børns Undervisning, navnlig for Undervisningen i 3. Hoved­

klasse. Der bør være Fortsættelsesundervisning om Søndagen. Skolepligten varer fra det

fyldte 6te Aar til Konfirmationen. Det paalægges Husejerne at opføre de skolepligtige

Børn paa omdelte Lister. Skoleforsømmelser skal mulkteres. Der anordnes en Prøve for

de Lærere, der ikke har taget nogen anden Eksamen, der berettiger dem til at være

Lærere. Veltjente Lærere skal have Pension. Der oprettes en Skoledirektion for hele

Byen og Skolekommissioner for de enkelte Sogne.

Hvorledes gennemfører nu Direktionen disse i mange Maader fortræffelige Be­

stemmelser. Desværre maa Svaret lyde: Ganske overordentligt slet. Overfor saa vigtige

Bestemmelser som Oprettelse af nye Skoler og Klassedeling indskrænkede man sig til Op-

lettelse af Aftenskoler uden Klassedeling. Saadanne Aftenskoler var overordentlig billige,

idet man enten tog Lokale til dem i de eksisterende offentlige Skolebygninger, eller fik

Lokale hos private Skolebestyrere, rimeligvis gratis, naar man tog Bestyreren til Lærer, et

Arrangement, der paa Grund af den store Konkurrence mellem et Utal af private Skole-

DANMARKS

h o v e d s t a d

.

X V