- 109 -
Samtidigt med denne kommer der Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet af 29. Juli
1814 og et Reglement for Borger- og Almueskolevæsenet i København ligeledes af 29. Juli
1814. Ligesom Skoleloven er dette Reglement ganske fortræffeligt og vidner om et stort
Syn paa Skolen og dens Betydning hos de Mænd, der har udarbejdet Reglementet, men
det havde et Par Skavanker, der blev skæbnesvangre for det. Dels stilede det for højt og
dels skulde det først gennemføres, eftersom der kunde blive Raad dertil. En Mangel var
det ogsaa, at den øverste Ledelse, selv af Detailler, blev henlagt til en Direktion, sammen
sat af Mænd, for hvem Stillingen i Skoledirektionen var en ret ubetydelig Ting i Sammen
ligning med deres øvrige Embedsgerning. Man kan derfor ikke undre sig over, at der i
den pengeknappe Tid kom saa grumme lidt ud af Reglementet for Københavns Vedkom
mende, langt mindre end af Loven for Landets Vedkommende. Nogle Hovedpunkter af
Reglementet vil vise, hvad man tilsigtede: Skolerne skulde være 3-klassede. Alle Børn
skulde inden deres Konfirmation have gennemgaaet de 2 første Hovedklasser. Maalet for
Undervisningen i disse 2 Klasser var:
Læsning
med en ren naturlig Tone og Opfattelse
af det læste. Gennem Læsebogen skulde meddeles almennyttige Kundskaber om Naturen,
Mennesket og det borgerlige Selskab.
Retskrivningen
skulde være taalelig og Barnet
skulde selv kunne udtrykke sine Tanker.
Regning
skulde fornemmelig drives som Hoved
regning i de 4 Species med Anvendelse paa det daglige Livs Forhold. Der skulde med
deles lidt om Fædrelandets Historie og Geografi. Undervisningen i Religion skulde gives
efter Børnenes Fatteevne i Overensstemmelse med de befalede Lærebøger og dermed for
bindes udvalgte bibelske Historier og udsøgte Salmer. Der skulde undervises i Skrift
læsning, Sang og Gymnastik.
Planen for 3die Klasse, som vist dog aldrig blev oprettet, omfattede: Brevskrivning,
Brøkregning, Bogføring, Sundhedslære, Sjælelære, Naturlære, Geometri, Astronomi, udvidet
Historie- og Geografiundervisning, Samfundslære, Tysk, Sang og Gymnastik. — For Piger
nes Vedkommende var Fordringerne noget mindre i Videnskaberne, idet de fik Undervis
ning i Haandarbejde. Samarbejdet mellem Skolerne indskærpes, saa at Børnene kan rykke
op fra Klasse til Klasse, selv om en Skole ikke har alle Klasser. Der skal oprettes Hel
dagsskoler, Halvdagsskoler og Aftenskoler. Der skal udarbejdes Timetabeller, holdes Dag
bøger og afholdes Eksamen. Skolerne skal være Friskoler, dog bør de Forældre, der har
Raad dertil, betale for deres Børns Undervisning, navnlig for Undervisningen i 3. Hoved
klasse. Der bør være Fortsættelsesundervisning om Søndagen. Skolepligten varer fra det
fyldte 6te Aar til Konfirmationen. Det paalægges Husejerne at opføre de skolepligtige
Børn paa omdelte Lister. Skoleforsømmelser skal mulkteres. Der anordnes en Prøve for
de Lærere, der ikke har taget nogen anden Eksamen, der berettiger dem til at være
Lærere. Veltjente Lærere skal have Pension. Der oprettes en Skoledirektion for hele
Byen og Skolekommissioner for de enkelte Sogne.
Hvorledes gennemfører nu Direktionen disse i mange Maader fortræffelige Be
stemmelser. Desværre maa Svaret lyde: Ganske overordentligt slet. Overfor saa vigtige
Bestemmelser som Oprettelse af nye Skoler og Klassedeling indskrænkede man sig til Op-
lettelse af Aftenskoler uden Klassedeling. Saadanne Aftenskoler var overordentlig billige,
idet man enten tog Lokale til dem i de eksisterende offentlige Skolebygninger, eller fik
Lokale hos private Skolebestyrere, rimeligvis gratis, naar man tog Bestyreren til Lærer, et
Arrangement, der paa Grund af den store Konkurrence mellem et Utal af private Skole-
DANMARKS
h o v e d s t a d
.
X V