123 / 554
- 113 -
Angaaende det 3die Punkt: at Skoledistrikterne ere hensigtsmæssigere inddelte, og
at der haves det tilstrækkelige Antal Skoler, hævder S. G., at Sogneinddelingen er en
Ulempe, hvorimod han anbefaler Centralisation og Skolevæsenet ordnet under eet for hele
Byen. Skolernes Antal er langtfra tilstrækkeligt. I Trinitatis Sogn viste udsendte Lister, at
der 1833 fandtes 740 Børn, som manglede Undervisning, og han er overbevist om, at der
i hele Byen findes over 1400 Børn i skolepligtig Alder, som mangler Undervisning. At
skaffe alle disse Børn fri Undervisning anser S. G. for en uoverkommelig Byrde for det
offentlige, hvorfor han foreslaar, at det offentlige nok skal oprette og holde Skolerne, men
paaligne Forældrene Skolepenge efter deres Formuesvilkaar, og at de Forældre, som intet
kunde eller vilde betale, blev henvist til at sætte deres Børn i Fattigskolerne.
Til Befordring af stadig Skolegang foreslaar S. G. at henlægge Retten til Mulkte-
ring fra Direktionen til Kommisionerne samt at oprette særlige Skoler under Politiets Til
syn for Skulkere. Naar vi hører, at i en Aftenskole havde største Delen af Eleverne fyldt
det 16de, nogle det 21de og 22de Aar, samt at 6 paa en Gang sad arresterede for For
brydelser, forstaar vi Forslaget om disse Politiskoler, og Hensigtsmæssigheden af det første
Forslag maa man indrømme, naar man læser hans malende Skildring af det Maskineri,
der skulde i Gang for at faa Forsømmelser mulkteret: „Et Barn kan forsømme Skolen et
halvt Aar, uden at Faderen derved udsætter sig for Mulkt. Den første og anden Maaned
indkaldes han for den, som har det specielle Tilsyn med Skolen, og advares af ham; den
tredie og fjerde indkaldes han for Kommissionen og trues med Anklage; den femte
Maaned iværksættes Truslen; naar Beslutningen i et Kommissionsmøde er tagen, skal
Brevet conciperes, underskrives af alle Kommissionens Medlemmer, der bo paa 9 a 10
forskellige Steder, indføres i Protokollen; med alt dette hengaa let 8 Dage; første Gang
Direktionen samles, efterat Brevet er indkommet, indkaldes den forsømmelige, som har
voldet Kommissionen alt dette Bryderi, og hans Straf bestaar da i — en ny Advarsel;
derom faar da Kommissionen en Communication, og maa da atter have den Ulejlighed
at klage paany, naar Forsømmelse gentages. Naar imidlertid den vedkommende forsømme
lige mærker, at det bliver Alvor, flytter han over Gaden ind i et andet Sogn, og driver
der samme Uvæsen forfra."
Angaaende Undervisningsplanen mener S. G. at den er ganske passende og maa
kunne gennemføres, om der indføres de af ham i det foregaaende foreslaaede Forbedringer,
suppleret med en ensartet Prøve, der skulde bestaas for at kunne udskrives som Konfirmand.
Endelig med Hensyn til det 6te Punkt: Skolevæsenete Bestyrelse henstiller S. G.
Tanken om mere Centralisation saaledes, at Kirkeskoler, Sogneskoler og Fattigskoler ar
bejdede Haand i Haand og under en fælles Ledelse. Han anker over den Afhængighed
Skoledirektionen i København er kommen i til Cancelliet, saa at selv ganske ubetydelige
Sager skal afgøres af dette, medens Landets øvrige Skoledirektioner har en langt større
Myndighed. Ligeledes burde Kommissionernes Myndighed udvides som allerede omtalt
for Mulkteringens Vedkommende. Endelig anker S. G. over, at saavel Direktionen som
Kommissionerne er sammensat alene af Mænd, der har deres Embeder eller private Virk
somheder at passe, saa der aldeles ikke levnes dem Tid til at tage sig af Detaillerne ved
rørende Skolevæsenet; hvorfor han foreslaar, at der oprettes et Embede for en admini
strerende Direktør, og at de mange Smaaskoler samles i Skolegaarde, ved hvilke der an
sættes en Inspektør som Leder af hver enkelt.