140 / 554
- 130 -
Private Skoler.
ed Siden af de i det foregaaende omtalte offentlige Skoler har
der sikkert al Tid bestaaet private Skoler, hvis Lærere skulde
leve alene af Elevernes Skolepenge. Der har sikkert allerede
fra den katolske Tid eksisteret private Skrive- og Regne
skoler, idet dog Øvrigheden ogsaa fra den ældste Tid har
forbeholdt sig Ret til at have Indseende med, at de Men
nesker, der oprettede saadanne Skoler, var kvalificerede dertil.
I Kristian V's danske Lov bestemmes: „Skolemestrene skulle
af Sognepræsten overhøres, førend dem saadanne Skoler
betros.
De skulle og lade deres Disciple fremkomme for Provsten i Kirken og af
hannem overhøres, naar den aarlige Visitats sker." Disse Bestemmelser blev ikke over
holdt. Præsten ved Nicolaj Kirke, senere Biskop,
Christen Wonn,
der var en af dem,
som havde givet Stødet til Oprettelsen af Kirkeskolerne (Side 104), paataler dette i en Ind
stilling tilRegeringen
af 1707 og udtaler som sin Overbevisning, at den Vankundighed,
han harfundet vedOverhøring i Kirken af Ungdommen skriver sig fra „Skolemestrenes
Enfoldighed, hvilke lade sig betale af Forældrene, hvis Børn de skulle oplære, da de dog
selv ved mindre end intet". I et Reskript af 1707 og endnu mere gennem en Forordning
af 1716 indskærpes da disse Bestemmelser og der opstilles flere Betingelser for at maatte
holde privat Skole i København, navnlig bestemmes det, at „Ingen maa holde Skrive- og
Regneskole alene uden tillige at lære Børnene deres Kristendom;" er Skolemesteren ikke
selv i Stand til at meddele denne Kristendomskundskab, skal han antage en Medhjælper,
der dog i Forvejen skal overhøres af Sognepræsten. 1721 skal der have været 36 private
Skoler og 1764 fandtes der i Følge Pontoppidan foruden de offentlige Skoler „mange
Skrive- og Regneskoler, item nogle franske og tyske Pensionsanstalter". Tilsynet med
Overholdelsen af Forordningen af 1816 har ikke været meget effektivt. Biskop
Balle
ud
taler henimod Slutningen af Aarhundredet: „Man vil vide, at dermed ses igennem Fingre
af vedkommende, som ikke kunne overtale sig til at berøve nogle trængende Familier
deres eneste Udflugt til at erhverve fornødent Ophold", og 1796 omtaler Skolemanden,
Professor
P , Hansen
de daværende Skolebestyrere saaledes:
„Fattige Mænd og Kvinder, Jomfruer og mislykkede stude
rende etablere Skoler i alle Gader som den sidste Næringsvej,
hvortil de i Nøden gribe."
Den stærke aandelige Bevægelse, der allerede er kort
omtalt i Afsnittet om det offentlige Skolevæsen, og som her
skede i Slutningen af det 18de Aarhundrede, fik maaske endnu
større Betydning for det private end for det offentlige Skole
væsen, hvor den dog affødte saa ejendommelige Skoler som
Magistratens, Borgerrepræsentationens og Agent Flolcks tid
ligere omtalte Skoler. Mænd som Sveitserne
Rousseau
og
Pestallozzi,
Tyskerne
Basedow
og
Campe
havde ved deres
Kritik af det bestaaende højere Skolevæsen med dets aandløse
C
hristen
W
orm
.