144 / 554
FREDERIKSBERG SKOLEVÆSEN.
F ra 'gam le Dage.
Jesu Navn. Amen. Anno 1677 den 7de Januar var den første,
jeg sang i vor Kirke og samme Dag blev antagen at betjene
Kirken og Skolen. Gud give Lykke og Velsignelse! Amen."
Saaledes begynder Frederiksbergs ældste Kirkebog, ført af
Peder Andersen, den første »Degn og Skolemester" paa
Frederiksberg, hvis Navn kendes. I den af Frederik III 1651
paa Ladegaardens Marker, hvor Allégade nu er, grundlagte
Landsby (Ny Hollænderby, Ny Amager, Vester Amager eller
Prinsens Amager) var der en Trækirke, som laa, hvor Havesel
skabet nu har sin Have,og
ved denne Kirke var ansat en Degn, der ligesom hans Kalds
fæller iandre Landsbyergav Børnene
en tarvelig Religionsundervisning, dog næppe paa
Plattysk, som brugtes ved Gudstjenesten, saalænge de hollandske Bønder fra Store Magleby
paa Amager udgjorde Hovedparten af Beboerne. Oprindelig lønnedes Degnen med 1 Skp.
Korn, 1 Læs Tørv og 2 Mk. af hver af de 20 Gaarde i Byen samt Græsning til 2 Køer.
Men da Byen brændte 1697, og Jorderne derefter udlagdes til Græsning, fik han 20 Rd.
aarlig i Erstatning for disse Indtægter.
Efter Slottets Opførelse, der tilførte Byen nye Befolkningselementer, tabte den
sit
hollandske Præg, men Landsbykarakteren bevarede den langt ind i det 19de
Aarhundrede.
Da Fiederik IV 1721 oprettede 240 Landsbyskoler i Rytterdistrikterne, deriblandt
K ø b e n h a v n s
Amt,
b le v
Frederiksberg henlagt til Valby, hvor der byggedes en grundmuret Skole af
den
bekendte Type med Inskription over Indgangsdøren. Den staar endnu, rigtignok i
en
meget forandret Skikkelse, og bruges som Brandstation. Søren Ingvorsen blev ansat
som
S k o le h o ld e r
her; men det blev næppe til ret meget med de frederiksbergske Børns
Skole
gang i Valby; thi da Kristian VI, medens Københavns Slot opførtes, boede paa
Frederiksberg,
og Byen deifor blev forsynet med nye, offentlige Bygninger, fik den ikke blot ny
Kirke
med Præstegaard og Degnebolig, men tillige sin egen Skole. Kirken opførtes 1734, de
tie