T
Skoler indrettedes der flere Undervisningslokaler i de for-
haandenværende Bygninger, og disse benyttedes saa intensivt
som muligt. Mindre Forandringer foretoges, især i Skole
væsenets indre Forhold. Regnskabsvæsen og Administration
fik en fastere Form, til de fra tidligere Tid bestaaende Lærer
møder føjedes Inspektørmøder, en ny Undervisningsplan traadte
i Kraft, Gymnastik optoges som nyt Fag i de ældre Pigeklasser,
Aarsprøven fik en friere af Karaktergivning mere uafhængig
Form, faste Vikarer indførtes, kirtelsyge Børn anbragtes ved
Kysten om Sommeren, en Abnormklasse blev oprettet og Skole
bade indført. Lærerlønnen forbedredes 1889, og paa Nylands-
N. F.
S
c h l e g e l
.
vej opførtes en ny Skole 1892.
Efter at Kommunens økonomiske Stilling havde bedret sig
gennem en væsentlig Forandring af Nybygningsforholdene, og Kommunalbestyrelsen 1896
havde faaet en overvejende ny Sammensætning med Dr. med.
Ed. Jacoby
som Formand,
begyndte der atter en ny Reformperiode, medens Skolebestyrer
Emil Slomann
var Medlem
af Skolekommissionen 1896—1902, de 4 sidste Aar som Formand, i Henhold til en Lov af
1898, hvorefter Kommissionen vælger sin Formand. Efter en samlet Overvejelse af hele
Skolevæsenets Ordning udvidedes Undervisningstiden i Halvdagsskolerne til 27 Timer om
Ugen i Klasserne over Forberedelsesklasserne, og i alle Skoler fik Realier og Anskuelses
undervisning en fyldigere Behandling, Afgangsklasser oprettedes og ligeledes Hjælpeklasser
for forsinkede Børn; den siden 1879 bestaaende frivillige Sløjdundervisningudvidedes, og
samtidig med at der indførtes en ny Ordning af Skolebørns Bespisning, idet Kommunen
opførte et Centralkøkken til Madens Tillavning og overtog dettes Drift, optoges kvindelig
Husgerning som frivilligt Fag. Skolebygningernes Antal forøgedes med Solbjærgvejens 1896,
Lollandsvejens 1899 og Duevejens 1906, ved Godthaabsvejens Skole opførtes en Anneks
bygning 1900, og Howitzvejens Skole udvidedes 1905 og 06 ved en større Ombygning,
saa at man kunde opgive den ældre Skolebygning i Falkoneralleen. Lokaler for Sløjd,
Husgerning og Badning indrettedes i flere af de ældre Skoler, ligesaaforFrederiksberg
tekniske Skole. Lærerlønnen forbedredes 1898 og reguleredesyderligere ved Skoleloven
af 1899, der bragte Kommunen et anseligt Tilskud af Staten til Lærerlønnen og af Skole
fonden til Vikarudgiften.
Endelig fik den en ny Forhøjelse
1906. Som obligatoriske Fag indførtes i de ældste Klasser
Tegning
for Piger og Sløjd for Drenge, samtidig med at
Undervisningstiden i de 3 ældste Klasser i alle Skoler blev
sat til 30 Timer om Ugen. Gymnastikundervisningen førtes
gennem
alle Pigeklasser, og Deltagelsen i Skolebadningen
blev obligatorisk.
Kirtelsyge Børn anbragtes i stigende
Omfang ved Kysten i Sommerferien, Skolelæger og Sko le
tandlæge blev ansat, ugentlig Gulvvaskning indførtes 1903
og to Aar efter daglig Vask af Gulvene i alle Skolelokaler.
1907 begyndte et Forsøg med kommunal Mellemskoleunder
visning. —
1860 var der i den offentlige Skole paa Frederiksberg
E.
S lo m a n n .
- 140 -