146 / 554
sten udelukkende blev søgt af Fattigfolk, af hvilke de fleste ikke havde Evne til at betale
Skolepenge.
Nogle lod deres Børn gaa hen uden nogensomhelst Skoleundervisning.
Øhlenschlæger, som i 1780'erne gik i Skolen, giver den intet godt Skudsmaal. „I Laser,
Pjalter og Træsko kom Drengene i Skolen, der saa ud som en Svinesti med optraadt
Stengulv og Borde og Bænke som i den sletteste Kro . . . . I Skolen gik en Præceptor
Lassen, eller naar han var fraværende, Degnen Hr. Wibe selv, begge tykke, i Slaabrokke,
med Nathuer paa Hovederne og lange Kridtpiber i Munden . . . . Evangelier, Salmer,
Pontoppidans Forklaring, Skrivning og Cramers Regnebog var de Videnskaber, der blev
dyrkede.« Biskop Balle giver dog Skolen et bedre Vidnesbyrd; paa sine Visitatser fandt
han, at de fleste af Børnene læste godt, og en Del svarede fermt, saa at han f. Eks.
1799 uddelte 14 Præmiebøger til flinke Børn. Men faa Aar efter udtaler Amtsprovsten,
at „Skolen hører blandt Amtets middelmaadige Skoler«.
Ikke langt ind i det 19de Aarhundrede sker dog en Forbedring. Et af Sognepræst
M. F. Liebenberg 1803 fremsat Forslag til en Omdannelse af Skolen i Tidens Smag, bl. a.
ved at indføre Undervisning i Haandarbejde baade for Drenge og Piger og lade Præsten
deltage i Undervisningen førte vel ikke til noget, da det i flere Henseender var upraktisk.
Men efter Udstedelsen af det provisoriske Reglement for Borger- og Almueskolevæsenet
1806 og Oprettelsen af en Skolekommission og en Skoledirektion, i hvilken sidste den
nidkære Amtsprovst og Seminarieforstander Hammond havde Sæde, blev Skolen delt i
2 Klasser, hver med 2 Afdelinger, og Undervisningen ordnet efter Filantropismens
Grundsætninger samt udvidet med Forstandsøvelser og Begyndelsesgrundene i Realierne.
Der indførtes Hverdags- og Halvdagsskolegang, saaledes at ældste Klasse gik om Formid
dagen, yngste om Eftermiddagen. For de ældre Børn var der Pløjeferie Foraar og Efteraar.
Ved Degnen Steenholms Død 1813 forandredes Degneembedet i Overensstemmelse med
Skoleanordningen til et Skolelærer- og Kirkesangerembede, hvis Indtægter opgaves saaledes:
Bolig, Brændsel, 6 Td. Rug og 10 Td. Byg in natura, 30 Td. Byg efter Kapitelstakst og
endvidere 10 Td. som Erstatning for Fourage og det, Jordlodden manglede i den befalede
Størrelse. Offerets og Accidensernes Værdi af 250 Rd. afkortedes indtil 1840 i Kornlønnen.
De ydre Betingelser for Skolens Trivsel vedblev dog at være uheldige; fordi — som
det hedder i en officiel Erklæring fra 1809 — „den har en Samling af Frederiksberg Sogns
laveste og fattigste Folke
klassers Børn, der vanske-
ligen bringes til Orden,
Tugt og stadig Skole
gang.« S. A. fandtes der
1 yngste Klasse, som or
dentligvis skulde omfatte
Børn i Alderen 6—10 Aar,
2 Elever paa 14, 2 paa 15
og 1 paa 17 Aar. For
sømmelserne var meget
talrige til Trods for skrap
Mulktering og hidrørte
ikke blot fra Børnenes
S k o len i P ilealléen .