141 / 554
- 131 -
Terpen af de døde Sprog og deres Tanker om en Undervisning for Børn, afpasset efter
Barnets Natur, vakt en Interesse for Skolen og en Tro paa dens Betydning, som her i
København giver sig et stærkt Udslag ved Oprettelsen af flere store, gode Privatskoler,
som til Dels bestaar den Dag i Dag. I Aaret 1785 foresloges det i en Artikkel i „Aften
posten" at danne et Selskab til Fremme af Tarvelighed og Sparsommelighed. Der ind
meldte sig 70 Medlemmer, blandt hvilke flere ansete Mænd, og Selskabet antog Navnet
„Selskabet for Borgerdyd". 1787 opretter dette Selskab en Skole, der foruden at forberede
sine Elever til Studentereksamen skulde lægge Vind paa en fyldig Undervisning i Real
fagene. Denne Skole bestaar endnu som „Borgerdydskolen i Stockholmsgade". Allerede
1788 var Skolen saa stor, at den maatte oprette en Filial, der 1795 flyttedes til Christians
havn som en selvstændig Skole, den nuværende „Borgerdydskole i Helgolandsgade". Som
rene Realskoler oprettedes 1786 „Efterslægtsselskabets Skole", der endnu bestaar, og 1800
„det v. Westenske Institut", der for faa Aar siden er hævet. To store Pigeskoler oprettedes
ogsaa i disse Aar, nemlig 1791 „Døtreskolen i København" og 1799 „den Christianhavnske
Døtreskole".
Selv om Filantropismens Ideer langt fra gennemførtes i disse Skoler, — mange af
dem har vi, selv om vi anerkender dem, endnu ikke gennemført — fik hele Skolevæsenet
dog ved denne Bevægelse en mægtig Udvikling, som det følgende Aarhundrede har bygget
videre paa, og netop ved deres Stilling som Privatskoler har disse Skoler haft lettere ved
at føre Filantropismens Ideer videre, idet den private Skolemand stod friere, end om han
havde været knyttet til en Statsskole med dens af Staten bestemte Undervisning. Vi ser
da ogsaa navnlig fra Midten af det 19de Aarhundrede en Række dygtige Skolemænd,
knyttede til Privatskolen, føre Skolen videre frem. Af saadanne skal nævnes
H. Schneeklotli,
Rousing, Slomann, Tuxen
og indenfor Pigeskolen først og fremmest Frøken
Nathalie Zahle
(se II. Del: Portrætgalleriet). En Mand, der uden at have været knyttet til nogen bestemt
Skole ved sin Interesse for Skolespørgsmaal har haft stor Betydning for Skolevæsenets
Udvikling dels gennem sine offentlige Stillinger som Rigsdagsmand og Borgerrepræsentant,
dels gennem sin Forfattervirksomhed og ved Udgivelsen af Tidsskriftet „Vor Ungdom",
er
Herman Trier.
Sløjdsagen har ogsaa i ham haft en kraftig Støtte.
Foruden disse store og gode Skoler groede der imidlertid ogsaa en Mængde mindre
Privatskoler op, Skoler, der kun krævede smaa Skolepenge, og som væsentligt underviste i de
samme Fag som den offentlige Folkeskole. Angaaende disse Skoler bestemmer Reglementet af
1814, at de med Hensyn til Elementærundervisningen skal følge den for de offentlige Skoler
foreskrevne Plan, der skal approberes for hver enkelt Skole af Direktionen. Der opstaar en
Mængde saadanne Smaaskoler (1825: 183), der for det meste var elendige. Den tidligere (Side
112) omtalte Pastor
Stenersen Gad
kritiserer ogsaa de private Skoler og deres Bestyrere stærkt:
»At undervise Børn, at forestaa en Skole, dertil tiltror næsten enhver sig Indsigt og Duelighed,
som ikke hører til den laveste Arbejdsklasse," og Direktionen var under den bestaaende Skole
nød ikke meget nøjeregnende med at give Bevilling. Da der, som tidligere omtalt, fra 1844
begynder at komme Orden i det offentlige Skolevæsen, tager Direktionen sig ogsaa med
Iver af det private, der udstedes saaledes 1845 skærpede Bestemmelser for dem, der vilde
oprette Privatskoler, og disse gennemføres; men det bedste Middel mod de daarlige pri
vate Skoler har siden 1844 været den stadige Forbedring, som de offentlige Skoler har
været Genstand for. I Løbet af den sidste Halvdel af Aarhundredet ser vi da ogsaa de