139 / 554
- 129 -
Statsskolen og private Skoler.
øbenhavns eneste Statsskole, Metropolitanskolen, er en meget
gammel Skole. 1347 omtales der en Skolemester ved Skolen,
der dog temmelig sikkert er oprettet samtidigt med Dom
kapitlet (1209) som Læreanstalt for vordende Præster. Som
saadan blev den ved at virke i den katolske Tid, idet dens
Elever assisterede som Kordrenge ved den katolske Guds
tjeneste. Ved Reformationen knyttedes Skolen til Universi
tetet, dens Rektor skulde være
»lektor musicus
« ved dette og
som saadan tilligemed en Hører lede Korsangen i Frue Kirke.
Skolen havde ofte mange Elever; de fleste af disse var fattige Drenge, der ved Kor
sang og Ligbegængelse skaffede Skolen dens væsentligste Indtægter; desuden havde
Eleverne Tilladelse til at tigge ved Dørene og navnlig ved Højtiderne var dette Tiggeri
sat i System. Til Understøttelse for Eleverne skænkede ikke faa rige Borgere og Adels-
mænd Legater til Skolen, ligesom en Del af Eleverne fik deres Kost i velhavende Folks
Huse. Kristian IV ophæver Tiggeriet, idet der ved Oprettelsen af Konventhuset 1630 be
stemmes, at fattige Skolebørn, som plejer at gaa for Døre, naar de kom fra Skole, herefter
en Gang om Ugen i Stedet for skulde samles paa Konventhuset og der faa saa megen
Almisse, som de kunde hjælpe sig med i den Uge. Foruden Mad fik de fattige Elever
ogsaa Klæder fra Skolen, ligesom selvfølgeligt Undervisningen var fri. Det kunde saaledes
være et helt Levebrød paa den Tid at være Elev i Metropolitanskolen. I dette Forhold
indtræder der 1797 en betydelig Forandring, idet der samtidigt med at hele Undervisningen
forandres, indføres Skolepenge, hvorved Skolen befries for en Mængde Elever, der kun
søgte den for de materielle Fordeles Skyld, og siden den Tid har den væsentligt været
søgt af Børn, der tænkte paa at fortsætte deres Uddannelse ved Universitetet. Hvad selve
Undervisningen angaar,ændrede den sig efter de skiftende Tiders Krav; medens i den
katolske Tid og deførste 2 Aarhundreder efter Reformationen alt drejede sig om Latin og
al Undervisning dreves paa dette Sprog, har man henimod Slutningen af det 18de Aar-
hundrede Fagene: Latin, Græsk, Hebraisk, Historie, Geografi, Matematik og ved denne Tid
indføres tillige Undervisning i Tysk og Fransk. Siden den Tid har den naturligvis paa
Undervisningens Omraade fulgt de Bevægelser, der har været fremme, og nyere Under
visningsplaner har ofte først været prøvede i denne Skole, der laa Regeringen saa nær for
Haanden, før de vedtoges og indførtes i de andre Statsskoler.