Previous Page  139 / 554 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 554 Next Page
Page Background

- 129 -

Statsskolen og private Skoler.

øbenhavns eneste Statsskole, Metropolitanskolen, er en meget

gammel Skole. 1347 omtales der en Skolemester ved Skolen,

der dog temmelig sikkert er oprettet samtidigt med Dom­

kapitlet (1209) som Læreanstalt for vordende Præster. Som

saadan blev den ved at virke i den katolske Tid, idet dens

Elever assisterede som Kordrenge ved den katolske Guds­

tjeneste. Ved Reformationen knyttedes Skolen til Universi­

tetet, dens Rektor skulde være

»lektor musicus

« ved dette og

som saadan tilligemed en Hører lede Korsangen i Frue Kirke.

Skolen havde ofte mange Elever; de fleste af disse var fattige Drenge, der ved Kor­

sang og Ligbegængelse skaffede Skolen dens væsentligste Indtægter; desuden havde

Eleverne Tilladelse til at tigge ved Dørene og navnlig ved Højtiderne var dette Tiggeri

sat i System. Til Understøttelse for Eleverne skænkede ikke faa rige Borgere og Adels-

mænd Legater til Skolen, ligesom en Del af Eleverne fik deres Kost i velhavende Folks

Huse. Kristian IV ophæver Tiggeriet, idet der ved Oprettelsen af Konventhuset 1630 be­

stemmes, at fattige Skolebørn, som plejer at gaa for Døre, naar de kom fra Skole, herefter

en Gang om Ugen i Stedet for skulde samles paa Konventhuset og der faa saa megen

Almisse, som de kunde hjælpe sig med i den Uge. Foruden Mad fik de fattige Elever

ogsaa Klæder fra Skolen, ligesom selvfølgeligt Undervisningen var fri. Det kunde saaledes

være et helt Levebrød paa den Tid at være Elev i Metropolitanskolen. I dette Forhold

indtræder der 1797 en betydelig Forandring, idet der samtidigt med at hele Undervisningen

forandres, indføres Skolepenge, hvorved Skolen befries for en Mængde Elever, der kun

søgte den for de materielle Fordeles Skyld, og siden den Tid har den væsentligt været

søgt af Børn, der tænkte paa at fortsætte deres Uddannelse ved Universitetet. Hvad selve

Undervisningen angaar,ændrede den sig efter de skiftende Tiders Krav; medens i den

katolske Tid og deførste 2 Aarhundreder efter Reformationen alt drejede sig om Latin og

al Undervisning dreves paa dette Sprog, har man henimod Slutningen af det 18de Aar-

hundrede Fagene: Latin, Græsk, Hebraisk, Historie, Geografi, Matematik og ved denne Tid

indføres tillige Undervisning i Tysk og Fransk. Siden den Tid har den naturligvis paa

Undervisningens Omraade fulgt de Bevægelser, der har været fremme, og nyere Under­

visningsplaner har ofte først været prøvede i denne Skole, der laa Regeringen saa nær for

Haanden, før de vedtoges og indførtes i de andre Statsskoler.