145 / 554
- 135 -
andre Bygninger 1737 paa Partikulærkassens Regning. Først var der kun Tale om Præste-
og Degnebolig — og den forholdsvis flotte Tegning, Kirkeinspektøren havde givet til disse,
fordi, som han sagde, »denne Præstegaard og Degnebolig ikke som andre paa Landet
kommer i nogen afsides Landsby at ligge, men tæt under det Kgl. Slot Frederiksberg,
hvor Deres Majestæt selv tillige med den Kgl. Familie en stor Tid af Aaret allernaadigst
haver behaget at tage Deres Residens, hvor forbi igennem Kongevejen saavel Deres Majestæts
egne som fremmede Ministeris og andre høje Personer skal passere", maatte simplificeres,
saa at Udgiften fra 2353 Rd.gik ned til 1966 Rd. — men da Johannes Kinast, den første
selvstændige Sognepræst paa Frederiksberg, bad Kongen
om ogsaa at bygge enSkole,
„da Blindhed og Vankundighed, desværre, næsten i min kære Menighed har taget Overhaand",
blev det bestemt, at et Skolehus skulde indbygges mellem Præste- og Degneboligen og
koste 407 Rd. Det hele var en sammenhængende Længe paa 40 Fag, deraf 7 til Skole
(14 Alen) og 8 til Degnebolig. Præstegaarden er senere afløst af en ny Bygning, men den
i 1737 opførte Skole- og Degnebolig staar endnu som Nr. 3 i Pilealleen. Skønt det
var „en kongelig Skole", blev den opført af Bindingsværk og rummede kun en Skolestue
samt et Kammer og et lille Køkken. Lærerens og Degnens Embeder forenedes, og 1738
blev Johan Weischer den første „Degn og Skoleholder"; men da han ikke stak dybt i
Kundskaber, og tillige, efter hvad Hofpræst Bluhme erklærer, „weil er die Gabe nicht habe
gründlich zu catechisiren", maatte han holde en Student til Medhjælper i Skolen og lønne
ham med 20 Rd. aarlig og 1 Rd. ved hver af de store Højtider „som en liden ekstra
Kærligheds Skyldighed"; endvidere fik han Kammeret ved Skolen (som Degnen skulde
forsyne med „en forsvarlig Jærnkakkelovn, et Bord, 2 å 3 Stole, en forsvarlig Seng med
Sengklæder og et Spejl"), Lys og Varme samt „fri Kost ved Degnens Bord med 01 og
Mad til al Fornødenhed og noget Thevand om Morgenen."
Fattigt var det imidlertid for Degnen. Som Skoleholder havde han intet andet
Vederlag end Børnenes Skolepenge (2, 3 eller 4 Sk. ugentlig, eftersom Undervisningen
omfattede eet eller flere af Fagene Læsning, Skrivning og Regning), saa hans hele Indtægt
blev kun anslaaet til 100 Rd. Han blev derfor fri for Studenten og fik sin Søn til Med
hjælper.
Paa lig
nende Maade ved
blev det til 1813:
de forskellige Degne
havde næsten til Sta
dighed en Hjælper.
For
Skolevæsenets
Udvikling
gjordes
dog intet, og forskel
lige Fabrikkers An-
iæg demoraliserede
Børnene, saa at bedre
stillede Forældre satte
deres Børn i Privat
skoler, medens den
offentlige Skole næ-
R yttersko len i V a lb y (om b ygget),