142 / 554
allerfleste af disse daarlige Smaaskoler forsvinde og tilbage bliver kun en Række til Dels
meget store Skoler, dels Drenge-, dels Pigeskoler, der stiller det som Maal for deres Elever
at faa en afsluttende Eksamen, enten Almindelig Forberedelseseksamen eller Studenter
eksamen, eller for nogle af de højere Pigeskolers Vedkommende en Afslutning mindst paa
Højde med Eksamensfordringerne, selv om de ikke havde Eksamen knyttet til Skolen. For
saadanne højere Skoler var der paa den Tid gode Betingelser. Selv meget vel stillede
Folk foretrak nemlig nu at sende først deres Drenge og senere deres Piger til en Skole
fremfor at lade dem undervise i Hjemmet af Huslærere og Guvernanter, og da den saa-
kaldte Præliminæreksamen oprettes 1855, og denne blev Adgangsbetingelse til forskellige
offentlige og private Stillinger, ligesom den blev et naturligt Maal for en Del Mennesker,
der ønskede nogen Kundskab til levende Sprog og Matematik, blev der Brug for flere og
flere saadanne Privatskoler. Medens disse i den første Tid kunde nøjes med tarvelige
Lokaler, billige Lærerkræfter og et ganske simpelt Undervisningsmateriel, er Kravene paa
disse Punkter efterhaanden steget saa stærkt, at Skolerne, der i Begyndelsen kunde nøjes
med at kræve forholdsvis smaa Skolepenge, efterhaanden som de har maattet bygge nye,
til Skolebrug specielt indrettede Huse, har maattet gaa bort fra Brugen af unge, uøvede
Studenter som Lærere, og har maattet udstyre Skolerne med Kort, Billeder og andet Under
visningsmateriel i en ganske anden Udstrækning end tidligere, ogsaa har maattet forhøje
Skolepengene ganske betydeligt, ja saa meget, at det er blevet vanskeligt for flere Sam
fundslag, der tidligere sendte deres Børn i saadanne Skoler, at udrede de dermed forbundne
Udgifter. Vi har derfor ogsaa i de senere Aar set en Standsning i Tilgangen til disse
Skoler, navnlig til Drengeskolerne, et Forhold, der ikke vil forandres ved Loven om højere
Almenskoler af 24. April 1903, som tilstræber at lette Overgangen fra en god Folkeskole
til de højere Skoler; herved vil navnlig Underklasserne udtyndes langt stærkere end Over
klasserne vil vokse. Som tidligere (Side 120) omtalt, har jo nu tilmed Kommunen selv
etableret højere Undervisning.
I de Aar, da Tilgangen til disse private højere Skoler var stærkest, var der
til
Skade for Skolen ved at komme noget usundt ind i hele Virksomheden; der dukkede saa
mange nye Skoler op, gamle Skoler maatte lukkes paa Grund af manglende Elever og
adskillige af de ny havde ikke lang Varighed, der var, kort sagt, ved at udvikle sig en
privat Skoleindustri med alle Konkurrencens uheldige Egenskaber. Disse Forhold førte
til
Sammenslutninger mellem de større Skoler indenfor de forskellige Skoleretninger, Pige
skoler, rene Realskoler og Latin- og Realskoler, man enedes om samme Skolepenge og
visse Fællesregler overfor Skolegangen i Almindelighed. Videst i Retning af
Sammenslut
ning er de Drengeskoler naaet, der forbereder baade til Forberedelseseksamen og Studenter
eksamen, idet disse Skoler med Undtagelse af 2 har sluttet sig sammen under Navnet
»De forenede højere Almenskoler". Disse Skoler, der tidligere var de respektive Skole
bestyreres private Ejendom, er nu ved gennem et Statslaan at være sat i Stand til at op
købe Skolebygningerne med tilhørende Materiel bleven en „selvejende Institution", Bestyrerne
er paa fast Lønning ligesom Lærerne, og det er ikke mere et Pengespørgsmaal, om en
Mand kan blive Skolebestyrer, han vælges af Repræsentanter for Lærere og Bestyreie og
hans Valg stadfæstes af Ministeriet.
- 132 -