147 / 554
- 137 -
Arbejde paa Klæde- og Tobaksfabrikker, men ogsaa fra Medhjælp ved Ager- og Havebrug,
der endnu var Beboernes Hovednæringsvej. Idelig træffes i Skolejournalerne Forsømmelses-
aarsager som disse: „kører Plov, sanker Sten, ager Gødning, river Hø, piller Aks, rusker
Hør, vogter Køer, Svin, Lam eller Gæslinger, lægger, hypper eller piller Kartofler.« Endnu
i 1826 lagdes Halvdelen af Sommerferien hen til Efteraaret for at tjene som Kartoffelferie.
Og Ligegyldigheden for stadig Skolegang fandtes langt udenfor Smaafolks Kreds. Slots
forvalteren, der var Skoleforstander, holdt ofte Børn fra Skolen for at passe hans Kartofler,
og Bakkehusets Beboere synes i dette Stykke ikke at have været meget bedre; thi Professor
Rahbeks holdt deres Bypige fra Skolen for at plukke Ribs eller tage Kartofler op.
Først efter Midten af Tyverne blev Skolegangen bedre, samtidig med at Fattigdommen
tog af, og Skolen fik en flink Lærer i P. F. Weber (1824—54). Ved Visitatserne roses nu
Skolens Tilstand, ikke mindst Gymnastik og indbyrdes Undervisning. Kun ganske enkelte
Forsøg blev gjort af de stedlige Myndigheder paa at udvide Undervisningen. 1842 ned
satte saaledes Forstanderskabet, der efter Anordning af 13de Aug. 1841 havde afløst Skole
kommissionen i Bestyrelsen af Skolevæsenet, et Udvalg, i hvilket bl. a. Magister D. G. Monrad,
Student Fred. Barfod og Prokurator Balthasar Christensen havde Sæde, angaaende Skolens
Forbedring. Man fulgte Monrads Forslag og indførte Haandarbejde for Pigerne samt
Aften- og Søndagsundervisning for ældre Børn og konfirmerede. Dette varede dog kun
et Par Aar; saa faldt det hen af Mangel paa Interesse. 1852 solgtes Embedsjorden, der
laa omtrent, hvor Frydendalsvej nu er. For den Td. Land fik man 3000 Rd.
Med den tiltagende Bebyggelse, ogsaa paa Vesterbro, der i kirkelig Henseende
var en Del af Frederiksberg Sogn indtil 1880, voksede Kirkeforretningerne i en saadan
Grad, at Frederiksberg havde det bedst lønnede Skolelærerembede i Danmark. Medens
Kommunen ved Midten af forrige Aarhundrede kun ydede ca. 300 Rd. til Embedet, en
Sum, der holdt sig temmelig uforandret til dets Nedlæggelse, var Indtægten af Offer og
Accidenser ca. 1100 Rd. og steg til det tredobbelte i 1873. Den sidste Skolelærer og
Kirkesanger J. F. Holm (1854 —74), forøvrigt en udmærket dygtig Lærer, fik derfor i sit
Kaldsbrev Paalæg om at holde en Medhjælper, der kunde overtage Undervisningen den
halve Dag. Herved forberedtes den endelige Adskillelse mellem de til Embedet knyttede
Virksomheder som Lærer og Kirkeembedsmand, der fuldbyrdedes 1874.
1858
-
1908
.
Kommunalloven for Frederiksberg af 29de Dec. 1857 overdrog Skolevæsenets
bestyrelse til en
Skolekommission.
Sognepræsten skulde være Formand, og Kommunal
bestyrelsen vælge de 4 andre Medlemmmer, deraf 2 af dens Midte. I den første Skole
kommission var
H. Schneekloth
(f. 1812, d. 1882) den ledende Mand. Han var født paa
-andet i Holsten, havde under smaa Kaar stridt sig frem til at komme paa Tønder Semi-
larium og blev efter sin Afgang herfra 1835 Lærer ved Petri og Mariboes Skole, indtil han
^854 oprettede en Privatskole paa Vesterbro og to Aar efter flyttede den til Værnedamsvejen,
bchneekloth var en udmærket Lærer og Skolebestyrer, stærkt pædagogisk interesseret og en
if Førerne for Reformbevægelsen paa den elementære Undervisnings Omraade i Midten af