225 / 554
-
215
-
Børnehjemsforstander, Justitsraad CARL P E TER SEN , Formand for Herberg
for Hjemløse.
M
an
havde det hyggeligt i det gamle København, som jeg husker det fra min Barndom, da Byen med de
røde Tage laa omgærdet med de grønne Fæstningsvolde. Da var der ikke Kapitaler og Værdier samlede
i Hovedstaden, som i vore Dage, heller ikke den Velgørenhed eller Offervillighed, men endnu mindre
den Nød og Elendighed, som kendes i Nutiden. — Byen sprængte sin gamle Ramme, skød sine For
stæder ud mellem tidligere Haver og Marker, og hvor de triste Gader, med de høje grimme Kaserner rejste
deres Stenkolosser, bestemte for Fattigfolk med 1 og 2 Værelses Fejligheder, færdedes i Føbet af faa Aar
Maser af hulkindede og blegsottige Børn. — Børn fødte udenfor Ægteskab, Børn af Arbejdere - Arbejder
sker og Tjenestepiger som Storbyen ved sine Tillokkelser havde suget til sig, og som nu kom i Pleje i
Elendighedens Huler. — Varede det end længe inden København fik det Præg af Storstad, som Byen en
Tid syntes at attraa, saa varede det ikke længe, inden man mærkede Skyggesiderne ved Byens rivende Udvikling.
I det Afsnit i nærværende Værk, hvori det københavnske Skolevæsens Udvikling skildres, er jo ogsaa omtalt de
Foranstaltninger, der paa forskellig Maade er trufne netop for disse Børn, og som viser, at hvad enten det
drejersig om Asylsagen, om Fodbeklædning til fattige Børn eller Bespisning af Friskolebørn, Hjælp for van
føre, blinde og aandssvage Børn, da har Byens Befolkning hverken savnet Hjerte eller Villie til at vise For-
staaelse af de voksende Krav.
Redaktionen har bedt mig om en Karakteristik af Byen, dens Raadhus eller dens Borgere; det synes
migsomom den Omstændighed, at Børnenes Kontor, Børnehjælpsdagen og Julemærket, hvis Overskud jo
ogsa kommer Børnene tilgode, alle er af københavnsk Oprindelse, er den smukkeste og mest ærefulde
Karakteristik, som Københavns Borgere nogensinde kan faa.
For 40 Aar siden fandtes her i København kun „Det kgl. Vaisenhus", stiftet 1720, som gav Hjælp
og Hjem til ca.
2 0 0
fattige Børn. I 1872 oprettedes „Det kgl. Opfostringshus", som gav Hjem til
1 0 0
fattige
Børn, medens der nu i København og Omegn findes 25 Børnehjem, som ialt giver Hjem for over
9 0 0
hjem
løse Børn, hovedsagelig fra ulykkelige Hjem. Blandt disse Børnehjem har Børnehjemmet „Bethlehem" sin
Særstiling,da dette Hjem særlig antager sig fattige Børn fødte udenfor Ægteskab, nemlig saadanne Børn ere
mere udsattefor at blive opdragne i Elendighed og Nød, saa at mange senere i Fivet tilhører Forbryder
verdenen. Endvidere stiftedes i 1898 „Foreningen til forvildede Børns Redning", som havde til Opgave
at tage sig af Børn, som var eller skulde straffes af Øvrigheden for Tyveri, Usædelighed m. nu Denne
Forening har ca.
1 0 0 0
ulykkelige hjemløse Børn
under sin Beskyttelse paa egne Optagelseshjem —
Børnehjem eller Familiehjem paa Fandet.
Er der paa dette Punkt en stærk og gunstig
Fremgang at spore i den sidste Menneskealder, er til
Gengæld nye Krav vokset frem. Man læste — som
oftest med Gysen - om Nøden i udenlandske Byer,
om Forholdene f. Eks. i Fondon, hvor hver Nat
mange ulykkelige Mennesker gik husvilde omkring
eller sov under Broer i Parker. En skøn Dag kon
staterede man med Rædsel, at København ogsaa
kunde opvise dette Storstads-Fænomen, og at det selv
herhjemme var saa slemt, at over 250 dybtfaldne hjem
løse Mænd og enkelte Kvinder havde Natteophold
paa Retirader, i Skure og Kældere, paa Trappegange,
eller degik paa Gaden til Morgenværtshusene aabne-
des Kl. 4. Hvis de da havde 2 Øre til en lille eller
4 Øre til en stor Snaps Brændevin, kunde de faa
Tilladelse til at sidde sovende ved Bordene. — Om
Som eren var Grønningen med flere Anlæg fulde af
Nategæster, der blev en Skræk og Kræftskade for
Byen. Det store Tal af disse stakkels forkomne Mænd
tilhørte Forbryderverdenen. Der gik Aar. Ingen for
søgte at gøre noget for disse ulykkelige Mennesker.
Havde de lidt Penge, kunde de søge Natteophold
hosLogiværterne i„Holger Danske" og „Blodkoppen"
med flereSteder, hvor der tillige kunde faas Brænde
vin,. Steder sa usle at selv saa dybt sunkne Mænd
lev endnu mere demoraliserede af de skrækkelige
ing der foregik; Værterne sugede den sidste Øre
ra Goterne, og Gæsterne plyndrede og ødelagde
manden indbyrdes. Mange, mange indvandrede
„Høneporten" paa det nye Raadhus.