221 / 554
- 211 -
Forfatteren DAN IEL FA LL STRÖM , Stockholm.
S
OM
en blomma i en öken,
som bär lifvets sorgsna namn,
tycks du mig i sol, i töcken,
vackra, gamla Köpenhamn!
Når din Rådhusklocka klingar
öfver sjö och öfver park,
glädjens fé på trollsländsvingar
synes rosenströ din mark.
Allt det gamla, allt det unga,
som har kvar idyllens glans,
hors ur trådens kronor sjunga
om den tid, då lyckan fans.
Dårfor som ettskimmer lyser
ånnu ungdom ofver dig —
hos dig ej mitt hjårta fryser,
aldrig hemlost kånner sig!
Forfatteren SO PH U S M ICHA EL IS .
N
o r d e n s
Athen, hvor æstetiske Ugler
støber i Smug deres Piller og Kugler.
Sladderen skyder som Græs mellem Stene
- dog: ibi patria est, ubi bene!
Absalons By til mit Barnesind taler:
Gennem saa smaa og saa smukke Kanaler
aldrig jeg drev til saa smilende Vande
som i enJolle paa Kalvebods Strande.
Her skal man Pinsesolen se danse,
lugte til Foraarets grønneste Kranse.
Var jeg en Vaar i de fremmede Marker,
husked jeg hedt dine Torve og Parker.
Hvor findes Mage til dig og din Mole?
Hvor kan saa herligt som her man sig sole?
Libanons Ceder, Monte Pincios Pinje
— ak, hvad er I mod
ruin
Bys Langelinie?
Slotsarkitekt THO RVA LD JØ R G EN S EN .
D
en
fremmede, der i Slutningen af det 18de Aarhundred.e kom til Danmark og Norges Hovedstad — fra
Landsiden eller fra Søen — maa have frydet sig over Byens smukke Silhouet. Skarpt grænset af sine
Volde laa Byen med sine rødtækte Huse; over den knejsede Spiret paa Christiansborg og de smukke Taarne
og Spir paa Petri Kirke, Frue Kirke, Nicolai, Frederikskirken paa Christianshavn og endelig Sneglespiret paa
Vor Frelsers Kirke.
Endnu kan Byens Borgere og den Fremmede glæde sig trods Savnet af Nicolai og Vor Frues Spir.
Kommer man henad Aften sejlende fra Sverrig er det første, som viser sig af Byen, de gamle Spir paa Frelsers
Kirke, Frederikskirken og Petri Kirke, i vor Tid forøget med Raadhusets ranke Taarn, det højeste af dem
alle, og endelig Marmorkirkens smukke Kuppel giødende i Guld. Gaar man inde i Byens Gader, Larslej-
stræde, Landemærket, langs Christianshavns Kanaler og Volde eller staar man paa Broen mellem Børsen og
Havnegade - det skønneste Sted i Staden — ser man de kække Taarne'og Spir, hvor man end vender sitØje.
København er — og bør i Fremtiden kaldes — Byen med de skønne Taarne.
Arkitekt C . LEUN IN G BO R C H , Bestyrelsesmedlem i Foreningen til Hoved
stadens Forskønnelse.
D
e t
moderne Forretningsliv forlanger en ny Bygningstype: Mest muligt Glas fra Gadelinie til Gesims.
Vil vor gamle Kulturby kunne undgaa det Parvenupræg som, alt andet ufortalt, skæmmer de fleste
europæiske Byer i Fremgang.
Her skal vi gøre vort Mesterstykke: En danskForretningsejendom, formet over voi hjemligeTradition.
Endnu er det ikke lykkedes.
Assistentshusforvalter A. SCH Ø N B E R G .
'T i d l i g e r e
end de fleste større Byer i Evropa fik København sit Assistenshus, idet Chr. V 1688meddelte et
1 Konsortium af Byens Borgere Privilegium til Oprettelsen af et saadant.
Formaalet og Hensigten med „slug nyttigt Werk" var det almindelige i Datidens Samfun goc ene e
at beskytte de Ubemidlede mod ublu Udbytning af samvittighedsløse Mennesker,^og denne dens humane Ka
rakter er bleven opretholdt under de senere foretagne Reguleringer og Forandringer lige til voie age, t a
Staten direkte har taget dets Administration i sin Haand.
Det væsentligste oprindelige Privilegium i Retten til at tage højere Rente end den lov es em
e,
oi
faldt
i 1855
med
Lov om Rentens Frigivelse, og efterat, som Følge af denne Lov, en stor
Mænge
eprivae
Pantelaanere
dukkede op, blev det derefter en Del af dets Opgaver at virke som en Regulator
ob
æmper
paa dissesTilbøjelighed til ublu Exploitering af de Laansøgendes øjeblikkelige Foilegenhed.
Assistentshuset, der er et Statsaktiv med en paa Finansloven fastsat Driftskapital, er og
iver i e
en lukrativForretning, saalænge dets humane og filantropiske Karakter skal opietholdes til letse or jjens