222 / 554
212
-
A. S c h o n b e r g .
E m il
v
.
M a d se n .
E . K
ra u se
.
Borgere. Mange ere de Veje, r.d hvilke man søger at forklare Bevægelserne i Samfundets økonomiske Forhold,
og Svingningerne selv i de mindre Forhold kunne ofte give Momenter til Forklaring i saa Henseende, og da
et Assistenshus er en af de mange Pulse, der banker i Samfundets Legeme, kan dets Virksomhed meget ofte
give Bidrag til og Oplysning om de til forskellige Tider indtraadte Svingninger i Byens, ja Landets økono
miske Status. Da Gennemsnittet af Total-Omsætningen for de enkelte Aar ligger mellem 4 og 5 Millioner
Kroner, en Sum, der opløser sig i enMængde smaa Beløb, kan det forstaas, at Benyttelsen af det kgl. Assistens
hus for et erfarent Øje kan afgive gode Momenter til Udfindelsen af Aarsagerne til den til enhver Tid ind
traadte økonomiske Tilstand, i al Fald for det mindre Samfunds Vedkommende, der dog formentlig stedsevil
blive et Spejl af eller en Eftervirkning af Svingningerne i de store Samfundsforhold.
Oberst EM IL von MADSEN , Kommandør afDbg. p. p.
D
e r
kom en Gang som Gæsti mit Hus en ung Pige fra Fyen, som aldrig før havde været i København.
Af alt det meget, der interesserede hende at se i denne By, var dog det, der forekom hende allermest
mærkværdig, den store Masse af Mennesker, der alle levede her i Byen, uden at de havde Jord at dyrke eller
Kreaturer at opdrætte. Ogheri havde hun vistnokganske Ret;thi selv for enhver indfødt Københavner, der
tænker over Sagen, maa det staasom noget næstengaadefuldt, at alle de mange Indbyggere kan leve,uden
at nogen af dem saar eller høster. Naar dette er Tilfældet, som det jo er, maa dei"være store Indtægtskilder,
der bringer deres Rigdom ind til Staden baade fra Indland og Udland. Og saaledes er det jo ogsaa. Handel
og Skibsfart er de vigtigste af de Kilder, hvoraf Næring tilflyder Staden, og vil man søge det Sted, hvorfra
Næringslivets Nerver og Aarer er udgaaede og endnu for en stor Del udgaar, eller rned andre Ord detSted,
hvor man finder Byens og Rigets Haand og Hjerte, da ledes Tanken naturligt hen paa den gamle Del af
Byen, Absalons Borg eller Slotsholmen og dens Omgivelser, hvor meget stort og skønt, som f. Eks.detnye
Raadhus, der end findes andre Steder her i Byen.
Slotsholmen og dens Omgivelser er vef ikke den ældste Del af Byen, men dog en meget gammel,
omkring den Stiand og Havn, der i sin Tid gav Byen Navn, og hvorfra den oprindelig hentede sit Erhverv.
Hei byggede jo Absalon sin Borg, efter hvilken Københavns Slot og Christiansborg tog Arv; og fra Kongen
og Regeringsmyndighederne, der havde deres Sæde paa og i Nærheden af Slottet, udgik den Styrelse, der som
et Neivenæt strakte sine Traade ud over Land og Rige. Her var jo ogsaa Rigsdagen indtil 1884, og hertil
vil den naturligt komme tilbage inden ikke ret mange Aar. Her ligger Børsen, som Christian d: IV forsynligt
byggede ikke langt fia Slottet, i hvis umiddelbare Nærhed Toldboden den Gang laa. Ikke langt fra Slottet
ligge Resterne af den ærværdige Kirke, som indviedes til de Søfarendes Helgen, og Holmens Kirke, der ogsaa
naturligt fik sin Plads ved Stranden, med sit Kapel, der gemmer de afdøde store Søfarende, de Helte, hvis
Navne aldrig glemmes i Danmark. Paa Pladsen omkring Nicolaj, dér, hvor den gamle Kirkegaard fordum
stiakte sig langt frem, saaledes ogsaa derhen, hvor nu Bygningernes Nikolajgade over for Taarnet, dér ligger
endnu for en stor Del under Brostenene paa den lidet tiltalende Plads adskillige Mænd og Kvinder, hvis
Navne findes nævnte i Danmarks og Københavns Historie. I Kiiken eller paa Kirkegaarden begravedes jo
nemlig Gustaf Vasas Moder og Søster, som døde her i København, og som Christian d. II her'skænkede et
vi tested. Her er gravlagt Jens Munk, der havde foretaget den bekendte, ulykkelige Ekspedition til Hudson
u jen for at finde Nordvestpassagen, Rigsadmiralen Ove Gedde, der 1618 sendtes til Ostindien, Hans Egede
atlS1u S,trU' dCr Vd døde 1Grønland<men hvis Lig førtes hertil, Generalløjtnant Niels Rosenkrantz, der
atdt ved Helsingborg 1676, Statholderen Breide Rantzau, der døde 1618, og mange flere ret navnkundige,
baade af Adelsfolk og af borgerlige. Der er jo desværre ikke paa Stedet værnet om deres Minde. 1810solgtes
jc ene o&
lgsten fra Kiiken. Ikke heller maa forglemmes Rigsarkivet og det kongelige Bibliotek, dei ei