203 / 327
blev Fundamentet lagt forkert og maatte laves om. Anlægget var noget større
end det i Odense, nemlig paa 4000 Lampesteder, men endnu i 1900 var der
kun Abonnement paa omkring 2000. Da var Selskabets Forbindelse med Elek
tricitetskompagniet imidlertid blevet ophævet, allerede i Marts Aaret før.
Først efter forskellige Skuffelser og Ærgrelser. »De Anlæg bliver engang min
Død,« skrev Ffauberg i Februar Maaned samme Aar. Pionerarbejde er ikke
altid taknemmeligt.
Aktieselskabet Titan var da forlængst en Kendsgerning. Der var atter sket
en Sammenslutning af to Virksomheder i Tillid til de formodede gunstige
Resultater af Fabrikationen paa Tagensvej, selvom man paa den stiftende
Generalforsamling i 1897 fra Koefoed & Hauberg’s Side havde maattet ind
rømme, at det ikke helt var gaaet, som man havde haabet ved Etableringen
af dette Firma i 1888. Og det ikke mindst, fordi der herskede en temmelig
udstrakt Tilbøjelighed til at bruge tyske elektriske Maskiner. Nu mente man, at
det vilde være en stor Fordel, at Titan fremtidig selv fremstillede den elektri
ske Udrustning til Kraner og Elevatorer, som Marstrand, Plelweg & Co. hidtil
havde maattet købe i Udlandet. Og selvom det i T itan’s første Aar ikke lyk
kedes at opnaa den forønskede Succes, fik de ihærdige Anstrengelser alligevel
tilsidst deres Løn, og Titan kom i høj Grad til at præge den elektriske Ud
vikling her i Landet.
En stor Andel i dette heldige Resultat havde de to Teknikere, der var
blevet knyttet til det nystartede Selskab, H. L. Eriksen, der fik Ansættelse
paa Fabrikken i April 1897 og siden som Leder af Apparatafdelingen især
kom til at præge den Udvikling af de elektriske Elevatorer, der allerede er
fortalt om, og Carl Fritzbøger, der kom til Titan i 1899 og ledede —
fra 1923 som Overingeniør — den elektriske Afdeling indtil 1942. Da han
oprindelig var »Afdelingschef i den Forstand, at han baade ledede Tegne
stuen, Udarbejdning af Tilbud og Projekter, Indkøb af Materialer og Ud
førelse paa Værkstedet«, blev Fritzbøgers Virksomhed naturligvis af den
allerstørste Betydning for T itan’s elektriske Fabrikationer, det være sig af
Dynamoer, Motorer eller andre Maskiner, og da det var i de Aaringer,
Elektriciteten fik en større og større Udbredelse ud over hele Landet, maa
han regnes for en af Foregangsmændene paa dette Omraade.
Selvom Hauberg’s Dynamotype i 1887 havde betydet et Fremskridt, maatte
den nu betragtes som temmelig forældet, og Fritzbøgers Arbejde kom i første
Række til at bestaa af en radikal Omformning af Fabrikkens Maskintyper,
foreløbig dog under Hensyntagen til, hvad man kunde præstere i Værkste-
197