Previous Page  208 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 208 / 327 Next Page
Page Background

Selv den læge Læser vil have forstaaet saa meget af ovenstaaende Beskrivelse,

at der ved Istandsættelsen af den store Dynamo blev benyttet et Tromleanker

i Stedet for et Anker af den hidtil gængse Ringanker-Type. Tromleankeret

var ganske vist opfundet allerede i 70erne, og Fritzbøger havde ved sin T il­

træden været fuldt fortrolig med Typen fra sit Ophold i Udlandet, men mente

ikke straks at kunne indføre den, fordi man ikke var vant til den paa T itan’s

Værksteder. Kun de fire- og flerpolede Typer lod han straks udføre med

Tromleanker, samt Skabelon- eller Stangvikling. Det sidste var ogsaa noget

helt nyt her i Landet. Men det viste sig hurtigt, at Ringankertypen ikke kunde

taale den haarde Belastning, Motoren blev udsat for af Elevatorer og Kraner,

og det blev nødvendigt at konstruere ogsaa de to-polede Serier med No t-

Tromleanker, enten med Haand- eller Skabelonvikling, en Fabrikation, der

lykkedes paa bedste Maade.

Det almindeligt stillede Krav om gnistfri Gang af Motorerne var ogsaa

særligt vanskeligt at imødekomme, naar de skulde anvendes til Kraner og

Elevatorer, og denne Omstændighed gav Anledning til, at man indførte Vende­

poler samtidig med, at man gik over til Anvendelse af kunstig Ventilation.

Navnlig Vendepolerne blev af stor Betydning for Kran- og Elevatormotorer

og bevirkede, at de kunde taale de kortvarige store Overbelastninger, som

sædvanligvis fulgte med deres periodiske Drift.

Det er allerede et Par Gange omtalt, hvorledes der blev fremstillet en

Række særlige Betjeningsapparater, saavel til Elevatorer som Kraner, til Ele­

vatorerne navnlig i Forbindelse med Titan s eget patenterede Trykknapsystem,

og til Kranerne blev der i stort Omfang leveret Kontrollere og andre elek­

triske Apparater.

Jævnsides med Fabrikationen af de almindelige større og mindre Motorer

løb Fremstillingen af efterhaanden flere og flere Dynamoer til Lys- og K raft­

stationer paa Fabrikker, saavel som til Købstædernes ny Elektricitetsværker,

der i stigende Antal dukkede frem efter Aarhundredskiftet. I en af T itan’s

Kataloger fra 1902, altsaa ikke mere end 14-15 Aar senere end Hauberg’s

første Brochure, kunde man saaledes skrive: »Der findes jo ogsaa allerede

saavel i By som paa Land et betydeligt Antal større og mindre Central­

stationer, som sprede den elektriske Strøm viden om til Lys- og Kraftanven­

delse for Sporveje, Fabrikker o. s. v.«

Og skønt den vedføjede Liste over leverede Dynamoer navnlig opregner

en lang Række Fabriknavne og stadig kun de samme to Købstadværker, Odense

og Aalborg

som imidlertid netop havde faaet deres Dynamoer bygget om

202