hvor Forsyningen skete fra mindre Elektricitetsværker. Ingeniør Fritzbøger
konstruerede derfor en særlig Maskine, den saakaldte Strømstødsudligner,
som ved Hjælp af et hurtigløbende Svinghjul udjævner Strømmen til Kranen,
saaledes at hverken Elektricitetsværket eller Borgerne mærker noget til Kra
nens Drift.
T itan’s Afdeling for elektriske Maskiner arbejdede gennem Aarene med
en stadig stigende Omsætning, et større og større Antal leverede Hestekræfter,
selvom den tiltagende Konkurrence virkede noget trykkende paa Priserne.
I Aaret 1912 blev der indledet et meget frugtbringende Samarbejde med to
Ingeniører, nemlig den danske J. L. la Cour, der netop var fratraadt sin Stil
ling som Chefingeniør hos ASEA i Vasterås, og Svenskeren C. Silvander. De
to Herrer skulde levere Konstruktions- og Viklingsdata for elektriske Maskiner
af enhver Art, og Resultatet blev i første Række en Serie Jævnstrøms- og
Vekselstrømsmaskiner, fra smaa Motorer til store Generatorer, ligesom begge
Ingeniører stadig stod til Disposition med Vejledning og Raad. Som Følge af
dette Samarbejde blev der i de følgende Aar tilført Titan store Leverancer af
Generatorer, Kaskadeomformere, Etankeromformere, Motorgeneratorer og
Turbogeneratorer, til Elektricitetsværkerne i København saavel som til Lan
dets større By- og Oplandsværker.
I denne Sammenhæng maa ogsaa nævnes de store Vandkraftanlæg, hvor
Titan opstillede elektriske Maskiner, fremfor alle Gudenaacentralen ved Tange.
Mens det i ældre Tid navnlig havde været Møllehjulene, der leverede Driv
kraften til den danske Industri, havde man under den nyere industrielle Ud
vikling kun i ringe Grad gjort Brug af Vandkraften, og det var først under
Krigen 1914-18, at man kom ind paa Tanken om at udnytte de danske Aaer
til D rift af større Elektricitetsværker. Det kom dels af den Usikkerhed, der
under Krigen havde gjort sig gældende med Hensyn til Brændselstilførslerne,
ligesom ogsaa de høje Brændselspriser vakte Interesse for Spørgsmaalet. Resul
tatet blev et Par Love, efter hvilke der blev givet Bevilling til forskellige større
Kraftanlæg, saaledes det ved Tange, samt andre ved Bygholm, Harte og
Karlsgaarde. Gudenaacentralen blev det største, Danmarks største Vandkraft
anlæg, og her blev der i 1921 opstillet tre Titan-Generatorer paa 1500 kVA
hver, direkte koblet til Vandturbiner med horizontal Aksel, leveret af et svensk
Firma. Disse Generatorer har siden Installeringen været i Gang uden egentlige
Driftsforstyrrelser.
Foruden de nu omtalte elektriske Maskiner og Motorer har Titan ogsaa i
stort Omfang fremstillet Transformatorer. Fabrikationen strækker sig fra de
206