til 220 Volt — saa skulde Forholdet snart ændre sig i T itan’s Favør. Endnu
da Københavns Østre Elektricitetsværk blev bygget i Aarene 1901-02, maatte
Titan nøjes med at levere en stor elektrisk Løbekran foruden et Kullosnings
anlæg, men i Beretningen for 1903 hed det fortrøstningsfuldt, at man havde
en større Dynamo under Udførelse til Frederiksberg Sporvejs- og Elektrici
tetsselskab, »og naar denne bliver tilfredsstillende leveret, er der muligvis
Haab om ogsaa at komme til at udføre Dynamoer til Københavns Central
stationer, hvor der hidtil udelukkende er benyttet udenlandske Dynamoer.«
Den nævnte Dynamo, en dobbelt Svinghjulsdynamo paa 500 Kilowatt —
»den største Dynamo, der endnu var bygget i Skandinavien« — blev helt
igennem en bemærkelsesværdig Maskine. Den bestod af to ligestore sammen
byggede 16-polede Dynamoer, hver paa 250 Kilowatt, og saaledes indrettet, at
de hver for sig kunde arbejde enten paa Lysnettet eller paa Sporvejsnettet.
Der kunde saaledes samtidig leveres Strøm til baade Belysning og Sporvejs
drift. Ingeniør Bache ved Frederiksberg Belysningsvæsen, senere Professor
ved Læreanstalten, havde projekteret Maskinen i denne Form. Og fordi Sving
hjulet af Hensyn til Maskinens støtte Gang skulde indbygges i Ankeret, maatte
dette udføres med stor Diameter, nemlig paa tre Meter, mens Maskinen
iøvrigt blev ret smal paa Grund af de indskrænkede Pladsforhold, som i
det hele taget var Aarsag til dens specielle Konstruktion. Maskinen lod sig
endelig kun udføre i T itan’s Værksteder ved, at Overværkfører Quist-Hansen
konstruerede et særligt Stativ til en af Fabrikkens Drejebænke, et af de mange
Exempler paa, hvordan Værkføreren forstod at faa Maskinerne til at yde
mere, end de egentlig var beregnet til. Quist-Hansen havde ogsaa bistaaet
Ingeniør Fritzbøger ved Kalkulationen, og skønt det drejede sig om et Beløb
paa nogle og tredive Tusinde Kroner, afveg Omkostningerne for den fær
dige Maskine kun 100 Kroner fra Beregningen.
Det udtalte Haab blev ikke beskæmmet. Allerede 1906 blev en større
Dynamo leveret til Østre Elektricitetsværk og samme Aar en til det ny Værk
i Randers. I det hele taget var Salget af elektriske Maskiner steget ikke saa
lidt i Løbet af de første 5-6 Aar efter 1900. Et særligt Felt søgte man op
dyrket ved at forsyne Landets Mejerier med elektriske Lysanlæg. Det første
blev installeret paa Vejstrup-Hejls Mejeri ved Kolding i 1902 med en Dynamo
paa 0,8 Kilowatt, og der var i det hele taget god Gænge i Sagen, ogsaa fordi
det kunde paavises, at Kulforbruget praktisk talt ikke blev større, selvom der
blev koblet en Dynamo til Dampmaskinen. Det var altsaa kun Anlægssum
men, der skulde amortiseres. Men baade disse og andre selvstændige Lys-
203