derne. Selv kom han til Titan med friske Erfaringer, indhentet i de forud-
gaaende Aar paa kendte Fabrikker i Tyskland og Frankrig.
En af de første betydelige Opgaver var at omdanne den største K raft
maskine paa selve Fabrikken, en Dampdynamo paa 90 Kilowatt, bygget i
1897-98. Det var en enkeltcylindret, opretstaaende Højtryksmaskine med en
kelt Gliderstyring og Svinghjulsregulator. Dynamoen var 8-polet, uden sær
lige Polsko, viklet paa Spolekasse, med glat Ringanker og Ankerkærnen samlet
af 2 Millimeter tykt Pladejærn med Papirmellemlæg. For Teknikere ialfald
har det Interesse at blive gjort bekendt med, hvordan Fritzbøger i Forbindelse
med Garde ombyggede denne Maskine, og hvilke Fejl den var behæftet med.
Det havde nemlig vist sig, at Dampmaskinens Cylinderstativ ikke var stift
nok, idet Cylinderen med Dampledningerne svingede i Takt med Stempel
slagene, saavel ved Belastning som ved Tomgang. Ved lavere og højere Om
drejningstal end det normale aftog Svingningerne ganske vist i Styrke, men
ved langsommere Gang kunde Dynamoen ikke holde Spændingen, og man
turde ikke lade Maskinen arbejde med et væsentlig højere Omløbstal. Det
var formodentlig første Gang, man i Fabrikkens Praksis havde Fejlighed til
at konstatere Resonanssvingninger i en Maskindel, og det saa faretruende
ud, skønt Maskinen holdt gennem Vinteren 1899-1900 uden Brud.
Saa blev den undersøgt, og det viste sig, at mens Magneten ikke fejlede
noget, var Ankerets Isolationsmodstand praktisk talt lig Nul, idet Isolations
materialet i Viklingen var næsten helt forkullet. Denne hurtige Ødelæggelse
af Ankeret skyldtes stærk Varme som Følge af det store Hvirvelstrømstab
baade i Ankerkærnen og den svære Viklingstraad paa den glatte Yderside.
For at redde Maskinen blev Dampmaskinen ombygget til en opretstaaende
Tandemmaskine for Høj- og Lavtryk. Den nykonstruerede Højtrykscylinder
kom til at staa nederst, fordi den lod sig forsyne med de svære Knaster, der var
nødvendige for det ny mere solide Stativ, og den gamle Cylinder blev brugt
til Lavtrykscylinder. Til selve Dynamoen blev der konstrueret et nyt Not-
Tromleanker med parallel Bølgevikling af Stangkobber. Ankerkærnen blev
samlet af Dynamoplader af 0,5 Millimeters Tykkelse med Lakisolation. Det
ny Anker kunde paa den Maade gøres meget mindre, baade i Længde og
Omkreds, hvorfor Magnetpolerne kunde forsynes med tykke Polsko. I denne
Form viste Dampdynamoen sig at svare til de stillede Forventninger, og man
fik i det hele taget Nytte af de indhøstede Erfaringer.
Man maatte ogsaa staa bedre rustet for at imødegaa den stigende Kon
kurrence. Der dukkede efterhaanden flere og flere Fabrikker for elektriske
200