paa Tallerkencentrifugen, blev trængt fuldstændig tilbage fra det danske
Hjemmemarked, selvom Firmaet opretholdt en betydelig Eksport.
Og det var ogsaa Udførslen, der bevirkede, at Koefoed & Hauberg i denne
Periode, gennem 1890erne og et Par Aar ind i det ny Aarhundrede, kunde
leve højt paa Centrifugefremstillingen. Det var denne, der Gang paa Gang blev
fremhævet som Fabrikkens bærende Branche, dens Specialitet. Begyndte man
et Par Aar efter Alfa-Centrifugens Fremkomst at mærke Konkurrencen, saa
Priserne maatte sættes ned, kunde Fremstillingen dog betale sig. Den steg i
Omfang fra Aar til Aar. I Selskabets hidtil bedste Aar 1894 havde man haft
saa mange Bestillinger, at man næppe kunde effektuere dem. I 1896 var Salget
dobbelt saa stort som tre Aar før, og selv i Lockoutaaret 97, da man havde
ligget stille i tre Maaneder, naaede man i de resterende ni at faa fabrikeret
et større Antal Centrifuger end noget foregaaende Aar. Og saaledes fremdeles,
da man først var kommet over Følgerne af Branden 1900, dengang Centrifuge
fabrikken navnlig blev ramt. 1902 blev der solgt det største Antal Centrifuger,
der nogensinde var blevet solgt i et enkelt Aar, og Aaret efter den 19. Juni
afgik Centrifuge Nr. 50.000 fra Fabrikken. Og Hauberg, der jo nu sad som
Eneherre paa den ny Centrifugefabrik, festede for sine Funktionærer.
Dette Aar var ellers det første, da det ikke længere gik saa helt glat.
Det var nu ikke saa meget paa Grund af Konkurrencen, som fordi der havde
været forskellige merkantile Besværligheder. Der havde været Uheld med
flere af Selskabets udenlandske Agenter.
Som det vil forstaas, var Centrifugefremstillingen i disse Aar saa godt som
udelukkende baseret paa Eksporten, og Firmaet havde længe haft Repræsen
tanter i forskellige Lande. I 1893 meddelte Hauberg, at man navnlig havde
Marked for Centrifugerne i England og Kolonier, som det dengang hed. I
Frankrig havde man paa Grund af Landets Patentlovgivning haft svært ved
at vinde Indpas, men vigtige Markeder fandtes efterhaanden ogsaa i Tyskland,
Østrig-Ungarn, Rusland og Sibirien. I Norge havde Koefoed & Hauberg 1890
selv overtaget Forhandlingen og her var det, at man i 1903 havde haft Van
skeligheder, fordi Agenten dér havde standset sine Betalinger. Og i Reval,
hvor Leopold Jakobsen havde repræsenteret Firmaet til sin Død, ønskede Enken
nu at afhænde sin Forretning. Hauberg havde selv været derovre og købt
baade Forretning og Lager, saa han, som han selv siger, om ogsaa kun for
nogle Uger, var russisk Købmand. Hauberg var i det hele taget ofte paa Rejse
i Udlandet, dels for at knytte ny Forbindelser, dels for at pleje de gamle, og
han havde netop i 1903, som saa mange Gange før, været i England, denne
218