118 / 205
1 1 4
Det kom ud af en lille Tragt højt oppe paa en Gesims i det ene
Hjørne. Rummet var fyldt med Kulsyre, Vanddamp, Tobak, lidt Par
fume, lidt Blæklugt, noget, der lugtede af Avispapir og mærkeligt
lidt af Tøjlugt fra alle de sammenpressede Tilhørere, som Tragten
havde. — Den forvrængende Redaktør Borbergs (tror jeg) Stemme,
saa at den kom til at lyde, som om den udmærkede Pressemand
stod og gav en Opvisning i at
tale
paa Redekam.
Spænding og tiltagende Depression med Maanederne.
T il sidst forbi Centralen, bare se Opslagene. — Død nu kun af
Interesse, naar Slagteriet var absolut satanisk. —
Var til Tider lidt sulten. — Fik da hamstret lidt
Sæbe.
—
Brødkort, Kaffekort, Sukkerkort, Smørkort. Universitetsbespisning.
Faber! Hvad mon dette Førergeni egentligt
ikke
havde tænkt paa
for andre og
før
andre?
Saa
ham jo ofte paa Hospitalet, til Forelæsninger og Klinikker,
lærte, at han nok var lidt vranten maaske, men inaatte bestandigt
i stigende Grad beundre hans tilsyneladende grænseløse Evne til at
overse det uvæsentlige. —
Ikke ret meget Lys i de Aar i Begyndelsen af Krigen. Havde en
Acetylenlampe: en Blikbeholder, der lignede en halvhøj Shagdaase.
— Ovenpaa sad en Brænder, fra hvilken steg en ganske let hvæsende
knivtynd blaalig Flamme, der fik de visdomsgrønne Vægge til at
ligne alt kadaverøst.
Kolde Fødder, kolde Ben, Kulderystelse, Tænderklapren, kolde Hæn
der, kold Næse, kolde Øjne, der ikke kunde blinke saa let som
i Varmen.
Pathologisk Anatomi i en Bog med glittede Blade, ganske smaa
Typer, svært at læse i Knivens blaa Lys. Om igen, glemt det halve.
— — Een Gang til: und die Wachstumseigentiilichkeiten dieses
Geschwiilstgewebes
.
Og saa i Sommer, da vi roede i en Otteaarers ud forbi Estaka-
derne, og da Vandet var ganske som Silke, med helt smaa Bølger
til at klukke lidt paa Otteaarerens tynde Sider, og vi var maaske
lidt sent paa det den Aften, for der kom en kold Brise, og Fyret
ude paa Middelgrunden begyndte at pege med sin sammenfoldede
Vifte rundt om .--------