114 / 205
110
Martensens Etik eller skar op og læste i eet Træk F. C. Krarups
»Livsforstaaelse«. Vi dyrkede ogsaa Skønlitteraturen ikke mindst
Digte. Paa Læsestuen havde vi jo de fleste nye Bøger. Men Slaver
af Studierne var vi ingenlunde. Hver Onsdag Eftermiddag luftede
vi Hjernen paa en Skovtur i det skønne Nordsjælland. Her var
ogsaa gerne Peter Nielsen med (død som ung Præst i Lemvig i 1920
af spansk Syge). Turen gik jævnlig over Klampenborg—Hjortekær
Lyngby, eller maaske til Bagsværd eller Rudersdal. Naar vi kom
hjem til Kollegiet efter en saadan Tur, var der vældig Appetit paa
en Kotelet med »Skaft«, som vi købte hos Høkeren sammen med
et Blomkaalshoved og selv tilberedte i Kollegiets Køkken.
Jeg har kun nævnt Teologerne. Men vi kom jo ret nær paa hin
anden fra alle Fakulteterne. F. Ex. havde vi en Overgang en Bibel
kreds, hvor der ogsaa var Medicinere, Polyteknikere o. a. Og ved
Kollegiets aarlige Fest sad vi i broderlig Kreds om de af vor for
træffelige Portnerkone stegte Gæs. Det var maaske lidt kedeligt for
os nøgterne Afholdsfolk, naar vi kom længere hen paa Aftenen,
men saa havde vi det nok til Gengæld bedre næste Dag. — Kollegiet
havde en Tennisbane — om end i lidt forkortet Format som Følge
af Grundens Begrænsning — ogsaa dér blandedes vi under Sportens
Udøvelse i broderlig Forening. Og vi fulgtes jævnlig ad i Teatret.
Først vistnok paa egen Portemonnæ, og da blev det jo kun i det
kongelige til Galleriet for 1 Kr. 40 Øre med Studenterhuen i Lom
men for at spare Garderoben. Men der var vist ikke mange T il
skuere, som med større Oplagthed end vi, lod sig henrive af
Holberg, Strindberg, Shakespeare og Helge Rode. Det var i de
Dage, da Olaf Poulsen, Mantzius, Ella Ungermann og den unge
Johannes Poulsen gjorde Scenens Kunst uforglemmelig for os. Siden
rykkede vi ned fra Galleriet, da Kollegiet fik tildelt Fribilletter. —
Som et Udslag af Kammeratskabet kan jeg ogsaa nævne de drabe
lige Pennefejder i Protokollen. De kunde i ungdommelig Ophidselse
resultere i, at to Skolekammerater og Dusbrødre kunde true med
fremtidig at benytte det kølige »De« som Tiltaleform, men slig
Kølighed varede jo kun fra Aften til Morgen.
Naa, Aarene fik Ende, og en pæn Examen fik vi alle. Nogle af
os kom i store Stillinger med Doktorgrad eller anden Værdighed,
andre forblev mere paa det jævne, men alle holder vi sammen,