119 / 205
115
B A N G !!!
Dybt Mørke. — Det halve af den saakaldte Lampe
falder ned et Sted ovre ved det grønne olierede.
Tændstik. Stearinstump. Samle Skidtet sammenigen. Koldt,koldt
og trefold k o ld t!
: die sich eben dardurch am besten sind —. —
Jørgen Jørgensen læste altid ved 2 Stearinlys, samt megen kold
The. — En Gang imellem gav han et Hyl af Utaalmodighed, for
mentligt over ikke at kunne gaa ud over sit Væsens Grænser. Eller
skreg han faktisk bare ligesom en Sporvogn?
Hans Stue indeholdt Bogreoler med Baase imellem. Hanselv be
fandtes gerne i den midterste. —
Billeder var der en Række af, bogstaveligt, for de hang ganske
tæt i en halvanden Meter lang Række let skraanende nedad mod
højre.
Det var smaa Billeder med Farve fra Studio, vistnok — eller var
de fra »Julestemning«?
Det elektriske Lys blev indlagt. Det var vel nok klart og for
pligtende.
Der var Gasbadeovne i Badeværelserne til Brusebadet.
Theologer kan faa saadanne Ovne til at explodere med et alenhøjt
Brag. Selv staar Theologen da inde i Bruserummet og venter, lidt
frysende, paa Tililende, der kan samle Stumperne sammen og starte
dette haandgribelige, altfor konkrete Maskineri. Farvel, ingen Aar-
sag, tror Du, at Du selv kan
slukke
den? Naa, ja, kald bare. —
Travle Studier eller Lektier, hvad man nu vil kalde det. Der er et
Par unge Alumner, der ikke ses. De er paa Boserup. —
Naa ja, de nederste Værelser er ikke lyse. Men de
har
nu nok været
angrebne, inden de kom
her.
— For
her
er saa dejligt.
Her
kan de
ikke have taget Skade. — Aa, de døde. — De gik ind i en Taage.
— For det var udenom saa interessant og jagende, og der var saa
mange Unge i de andre Lande, der døde. —
Fatter, altid lidt morgenskoet og x-benet, venlig.
Klar til at hjælpe med alt muligt og til at simulere ude af Stand
til at begribe saadanne Ting, som han i sin kære af Erfaring sko
lede Sjæl ser, at det ikke gaar an at lave. — Mon han lever endnu,
gid man en Gang havde faaet sagt ham rigtigt Tak. Og Mutter. —
Var der noget mere determineret, men alligevel hjælpsomt. Mutter
8
*