90 / 205
86
havde sin Glansperiode og byggede eget Hus, en Herlighed af kort
Varighed. Men fra Studentersamfundet fik vi Billetter til Det kgl
Theater for at gaa hen og pibe den berømte Aften, da Schyberg
havde duelleret med Edv. Brandes.
T il Slut vil jeg omtale en Begivenhed i Kollegiets Historie, som
har været af indgribende Betydning for Alumnelivet og ikke mindst
for Valkendorfianersamfundet, der ikke vilde have kunnet fejre
sine vellykkede Aarsfester paa Kollegiet, hvis vi ikke havde haft
den fortrinlige Læsestue.
Da jeg flyttede ind, var der i Stueetagen mod Nord 2 Værelser,
af hvilke det nærmest Indgangen blev beboet af en Alumne og
kaldtes Island, mens det andet, som kaldtes Grønland, benyttedes
som Læsestue. Navnene karakteriserer dem, mørke og kolde var de;
i Læsestuen var der kun et Vindue mod Nord, saa man vanskeligt
kunde se at læse derinde, og til større Sammenkomster var den
for lille.
Professor P. Madsen nærede megen Interesse for Alumnerne
og var i Virkeligheden en praktisk Mand. I »Grænsevagten«, Aarg.
1931, er der givet en lang Skildring af den sønderjydske Præst
Nis Hansen. Mens han var Præst i Vestjylland, boede P. Madsen
hos ham og blev forberedt til Optagelse i Viborg Latinskole. Her
gengives hans omhyggelige Regnskaber over Udgifter i Drenge-
aarene og Brevene fra Nis Hansen i Studentertiden, der nu op
bevares paa Universitetsbiblioteket. Vi forstaar nu hans Interesse
for den sønderjydske Sag, og at han blev Efor for det Hammerichske
Legat for indfødte Slesvigere, som han ogsaa havde tildelt mig,
inden jeg kom ind paa Kollegiet.
Peder Madsen fik nu inddraget Alumnepladsen i »Island«, et
Gavlvindue indsat i »Grønland« og Skillevæggen nedrevet mellem
de to »Bilande«. Hans Lrue skænkede pragtfulde Gardiner, og 26.
Oktober kunde vi indvie vor herlige Læsestue med det første Bal,
der nogensinde har været afholdt paa Valkendorfs Kollegium.
Dengang dansede man evig og altid Lanciers ved Ballerne.
Men naar det skulde være rig tig stilfuldt, hørte ogsaa Lrangaise
med, og den kunde mange ikke danse. Heldigvis var Lavrids Smidt,
som aldrig dansede Runddans, en Mester i Opstillingsdanse, saa
han fik travlt med at indøve den, og Ballet forløb glimrende.