![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0091.jpg)
87
Eforen med Frue var til Stede, og Festen var helt igennem vel
lykket. Peder Madsen holdt en smuk Tale for Studenterne. Jeg
spurgte ham bagefter, om den ogsaa omfattede Kandidaterne, og
jeg hører endnu hans salvelsesfulde Røst, da han med Varme sva
rede: »Student er en Character indelebilis«. — Ja, gid alle Studen
ter altid vilde holde sig dette for Øje!
A lt i alt var min Kollegietid tre af de rigeste Aar i mit Liv,
hvorfor jeg længst muligt vil møde hvert Aar ved Valkendorfianer-
samfundets Sammenkomster for at modtage et Foryngelsens Bad
gennem Samværet med de unge Studenter, naar vi synger de vid
underlig smukke Linier:
Om dine Træer fældes,
og dine Alure hældes,
Du derfor aldrig ældes,
men evigt med Ungdom staar.
P. GREGERSEN
1899—1902.
Skønne Dage paa Valkendorfs Kollegium.
For en ung Student, der tre Aar igennem havde boet i Ensom
hed paa en lille Kvist i Webersgade, var det en mærkelig og stor
Forandring pludselig at føle sig henflyttet til det Samfund, der
havde til Huse paa Valkendorfs Kollegium, et Samfund, som bestod
af saa mange uensartede Elementer. Det skal ikke skjules, at der,
navnlig i den første Tid, jeg boede paa Valkendorfs Kollegium,
var stærke Rivninger blandt en Del af de ældre og en Del af de
yngre. Men disse Rivninger hørte op, efterhaanden som der gik
Svind i de ældre Alumner, og det er ikke uden Grund, at jeg har
kaldt denne lille Artikel for »Skønne Dage paa Valkendorfs Kol
legium«. De tre Aar, jeg boede der, var Aar, der i min Erindring
altid har staaet for mig med en særlig Glans, fordi jeg derinde
fandt en Række Kammerater, med hvem Samlivet blev kan jeg
næsten sige til en daglig Oplevelse.