95 / 205
91
tigt rystes sammen til een Familie. Studenterforeningen førte da en
hensygnende Tilværelse, ogsaa Studentersamfundet var allerede paa
Retur; alt hvad disse to Foreninger før havde betydet, kom nu Kol
legiet og Kollegielivet til at erstatte for os.
Det Kollegium, jeg flyttede ind i, manglede en og anden af de
Nutidens Bekvemmeligheder, som den ny Bygning kan rose sig af.
Der var ikke Badeværelse i hver Etage, men kun et i Kælderen;
men Foreningen »The merry waterdogs« kunde dog, bedst af
»Stoffer« faa en Afskylning hver Morgen. Der var ikke W.
C.er,
men kun »Trekroner«, hvortil der leveredes Papir af tvende »Rivavi
sorer«, som igen stod under »Inspector loci« — et Embede, som det
var vanskeligt at udfylde til alles Tilfredshed. Ved Siden deraf var
Embederne som Inspector collegii, lectorii og horti af langt rin
gere Betydning. — Dog kom insp. coll. i min Tid til at spille nogen
Rolle som Leder af Kollegiets Politik overfor Eforen, som efter vor
Mening begunstigede Portneren uforholdsmæssigt paa Bekostning
af vore Interesser. Der blev holdt spændende natlige Møder og en
Skrivelse fabrikeret, indeholdende en Klage til Konsistorium over
selve Eforus. Disse storpolitiske Kampe gjorde, at den indre Front
bevaredes temmelig ubrudt — saa at der virkelig skabtes et Kamme
ratliv af en ualmindelig harmonisk Karakter.
Kort forinden havde den fra Blæksprutten kendte Episode med et
Par Damestøvler udenfor en Alumnes Dør bevirket et vist Røre;
»Søren Jyde« havde i et tarveligt dramatisk Arbejde givet et Billede
af de noget løse Sæder, og Professor Peder Madsen var traadt til
for at rense ud. Resultat: 4 Udsmidninger og forholdsvis Ro og Or
den; Venus (i alt Fald hendes Støvler) forvist fra Kollegiets Gange;
og (ved Siden af Apolio) var det kun Bacchus, der dyrkedes, og det
endda kun ved højtidelige Lejligheder, navnlig ved de to aarlige
Gilder, Gaasegildet i December og Havefesten i Juni. I disse deltog
næsten alle Alumner, og der udviklede sig en næsten fast »Ritus«.
Da vor Alumnegeneration ikke var egentlig skabende i poetisk Hen
seende, maatte vi leve paa Fortiden, og »Alumnen Ewalds Sang«
(Kong Christian) blev altid først afsunget; paa et senere Tidspunkt
gerne »Oldenborgervisen« (med »Frederik Jensen« som Forsanger).
Saa tager Solisterne fat: Leporello — i Skikkelse af en senere kendt
Fysiker — synger med Bravur Listearien (Listen med de 1003