93 / 205
8
saa ofte overværede disse Seancer, har glemt Stoffers, og Albrecht-
sens Samtaler mellem Sokrates og Kriton.
Da jeg i min sidste Tid paa Kollegiet var Inspektor collegii og
altsaa var forsynet med to Værelser, foregik mange af de mere in
time Sammenkomster hos mig. Ogsaa det daglige Samliv mellem
enkelte af os foregik der. Det var saaledes Tilfældet med Frokosten,
som især Lollesgaard og jeg ofte indtog i Fællesskab. Det var en
Aftale mellem os, at jeg foretog Indkøbene og »tilberedte« og ser
verede Maden, men kunde saa til Gengæld bestemme Tidspunktet
livem det var bekvemmest for, faar staa hen; men hyggeligt var
det i hvert Fald. — I hvor høj Grad min Inspektorbolig benyttedes
til fælles Sammenkomster fremgaar af følgende: Jeg havde efter
endt teologisk Embedseksamen været i Slagelse for at søge Plads
Da jeg om Aftenen kom hjem, var der stort Selskab af Kammerater
med kvindelige Bekendte paa min Hybel, dækket op i hele Stuens
Længde.
For Kollegiets Alumners daglige Velbefindende spillede Forhol
det til Efor og Portner stor Rolle. Forholdet til Eforen, Professor
P. Madsen, var som Regel godt. Naturligvis kunde der komme en
Kurre paa Traaden. Det skete, mens min Forgænger Blegvad var
Inspektor. Portneren, dengang Solberg, vilde ikke makke ret, efter
vor Formening; Eforen stod imidlertid paa Solbergs Side i det
Spørgsmaal — forøvrigt et ret ubehageligt, og under stor Opstan
delse blandt Alumnerne gik Blegvad af som Inspektor. Jeg blev
altsaa hans Stedfortræder. Efter min første »alvorlige« Samtale med
Eforen, lykkedes det dog at faa det hele til at glide lempeligt; saa
vidt jeg mindes, gik alt sin rolige Gang, saalænge jeg var In
spektor.
At vi ikke altid var ovenud tilfredse med Portneren, siger næ
sten sig selv. De mange forskellige og forskelligartede Krav til Port
neren og hans Kone var det ikke altid helt let for dem at honorere
Bedre var det i hvert Fald under Solberg end under hans Forgæn
ger, den gamle Wilhelm. Sidstnævnte gjorde sikkert sit bedste;
men afgjort proper var han ikke, og Støtte i sin Kone havde han
absolut ikke, hende saa man ikke paa Valpladsen, naa, hun havde
ogsaa sine Børn at tage Vare paa. Solbergs derimod var barnløse.